Indsatsplan Holstebro | Områder
Indsatsplan Holstebro Kommune handler om beskyttelse af grundvandet i hele Holstebro Kommune. Planen beskriver de beskyttelsestiltag, som vurderes at være nødvendige ud over den generelle beskyttelse af grundvandet for at sikre, at forsyningen med rent drikkevand også i fremtiden kan baseres på rent grundvand. Med planen erstattes de tidligere indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse omkring Holstebro (Holstebro, Frøjk, Nr. Felding og Gadegård Vandværks kildeplads).
Indsatsplan, beskyttelse af grundvandet, forsyning, drikkevand, indsatsplaner, grundvandsbeskyttelse, Vandværk, kildeplads
50650
page-template-default,page,page-id-50650,edgt-core-1.2,ajax_fade,page_not_loaded,,vigor child-child-ver-1.0.0,vigor-ver-1.12, vertical_menu_with_scroll,smooth_scroll,wpb-js-composer js-comp-ver-6.7.0,vc_responsive

Områder

Beskrivelse af områdeafgrænsninger

Den statslige grundvandskortlægning danner grundlag for udpegning af Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), indvindingsoplande til almene vandforsyninger, nitratfølsomme indvindingsområder, sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder og indsatsområder. Indsatsområderne kan være sprøjtemiddelfølsomme eller nitratfølsomme indsatsområder. Indsatsområder er de områder, som indsatsplanen ifølge vandforsyningsloven som minimum skal omfatte. Den statslige områdeudpegning fremgår af kort på siden.

Indsatsplanen for Holstebro Kommune omfatter overordnet Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), indvindingsoplande til almene vandværker, indsatsområder, grundvandsdannende oplande samt BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) omkring vandværksboringerne. Områderne fremgår ligeledes af kort på siden.

Herudover indgår mindre områdeafgrænsninger indeholdt i ovennævnte områder fx 300 m zonen for vandværksboringer. De forskellige områder er beskrevet her på siden.

Se kortet i fuld størrelse
Se kortet i fuld størrelse

Udpegningen af OSD tager udgangspunkt i grundvandsressourcens størrelse, kvalitet og naturlige beskyttelse samt grundvandets strømningsretning. Inden for OSD er der grundvand til såvel nuværende som fremtidig drikkevandsindvinding. Der er fire OSD i Holstebro Kommune, ved Idom, Ulfborg, Holstebro og ved Vinderup.

Det BoringsNære BeskyttelsesOmråde (BNBO) er et nærområde til den enkelte vandværksboring. Inden for BNBO har grundvandet en strømningstid på 1 år ved hovedparten af vandværkernes boringer. Ved enkelte boringer er BNBO beregnet efter strømningstid på 2 år, da indvindingen fra disse boringer er forholdsvis lille, og BNBO vil efter kun et års strømningstid have en begrænset udbredelse. Denne procedure for beregning tager udgangspunkt i BNBO vejledningen.

Holstebro Kommune har fået beregnet BNBO for hovedparten af vandværkernes indvindingsboringer (link til BNBO rapport). For 10 kildepladser er BNBO bestemt ved en kombination af en semianalytisk beregningsmetode og en grundvandsmodel. For to kildepladser er BNBO kun bestemt med den semianalytiske metode, da der ikke eksisterer en grundvandsmodel for området, og for to kildepladser er BNBO alene udpeget efter en numerisk grundvandsmodel (Holstebro modellen). Endelig har Miljøministeriet i 2016 beregnet BNBO med udgangspunkt i en semianalytisk beregningsmetode for de resterende vandværksboringer. En semianalytisk metode betyder, at der ved beregningen er taget hensyn til indvindingens størrelse, magasinets ydeevne, porøsitet og tykkelse samt hældningen af vandspejlet ved boringen.

En række af Folketingets partier har vedtaget en tillægsaftale til ”Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021”, som er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1476 af 17. december 2019. Jf. bekendtgørelsen skal Holstebro Kommune gennemgå vandværkernes BNBO (Boringsnære beskyttelsesområder) med henblik på at vurdere behovet for yderligere indsatser for at reducere risikoen for forurening med pesticider fra erhvervsmæssig anvendelse i BNBO. Indsatserne kan være f.eks. at flytte boringen, at indgå aftaler om pesticidfri drift, at stoppe for dyrkning af jorden eller egentligt opkøb af jorden.

I BNBO (jf. miljøbeskyttelseslovens § 21c) må der ikke etableres nye vaskepladser til vask af sprøjteudstyr. Og der må ikke i BNBO, og ikke indenfor 300 m til en vandværksboring, ske opblanding af pesticider, ske påfyldning af pesticider eller ske udvendig vask af pesticidsprøjter, traktorer og andet materiel, der har været anvendt til udbringning af pesticider til erhvervsmæssige og offentlige formål.

Et indvindingsopland omfatter de arealer, hvorunder der strømmer grundvand hen til vandværkernes indvindingsboringer. Indvindingsoplande beregnes normalt i forbindelse med den statslige grundvands-kortlægning. Da kortlægningen i kommunen er foretaget for forskellige områder på forskellige tidspunkter er optegningen af indvindingsoplandene foretaget efter forskellige metoder og med udgangspunkt i forskellige grundvandsmodeller.

I forbindelse med nye indvindingsboringer eller større ændringer i indvindingstilladelserne vil der være behov for at optegne nye eller revidere allerede optegnede indvindingsoplande. Det er som udgangspunkt staten der på kommunens opfordring beregner og optegner disse indvindingsoplande. De indsatser og retningslinjer, der er beskrevet i nærværende indsatsplan, vil som udgangspunkt også være gældende i eventuelle fremtidige indvindingsoplande.

Den statslige grundvandskortlægning danner grundlag for udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder, som er udpeget af Miljøministeren inden for OSD og indvindingsoplande uden for OSD. Nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget, hvor de primære grundvandmagasiner er sårbare overfor nitrat, og hvor der samtidig sker grundvandsdannelse til magasinerne.

I de nitratfølsomme indvindingsområder har grundvandsmagasinet som udgangspunkt en ringe naturlig beskyttelse, da der ikke, eller kun i begrænset omfang, findes dæklag af beskyttende ler over grundvandsmagasinet. Det primære grundvandsmagasin i de nitratfølsomme indvindingsområder er således sårbart overfor påvirkninger fra overfladen, også fra andre stoffer end nitrat.

Den statslige grundvandskortlægning danner grundlag for udpegning af sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder, der er udpeget af Miljøministeren.

Den danske Godkendelsesordningen for sprøjtemidler sikrer generelt mod, at sprøjtemidler udvaskes til grundvandet. Godkendelsesordningen hindrer dog ikke fuldt ud sprøjtemidler i at nå grundvandet, når midlerne anvendes på særligt følsomme jorde. Eventuel udvaskning af godkendte sprøjtemidler til grundvandet, overvåges via undersøgelser af godkendte sprøjtemidler på testmarker i Varslingssystem for udvaskning af Pesticider til Grundvand (VAP). De arealer, der er udpeget som sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder er derfor sandjorder, som er mere følsomme end testmarkerne i Varslingssystemet. På disse arealer kan der således være en særlig risiko for udvaskning til grundvandet, selv om sprøjtemidlerne er godkendt og anvendes regelret.

De sprøjtemiddelfølsomme sandjorde er identificeret ud fra jordenes følsomhed overfor sprøjtemidler. Dette er baseret på en vurdering af jordenes indhold af humus, ler, silt, fint sand og groft sand ned til en meters dybde. Det skal understreges at der ved den statslige udpegning af sprøjtemiddelfølsomme områder kun er vurderet arealer, der kan eller vil kunne komme i dyrkningsmæssig omdrift.

Statens udpegning er alene gjort på sandjorde. Der kan således godt være lerjorde, som også er følsomme overfor sprøjtemidler, men på grund af manglende viden om de geokemiske og hydrologiske processer der foregår i lerjorde, er der ikke foretaget en tilsvarende udpegning på disse jorde. Godkendelsesordningen og Varslingssystemet burde dog som udgangspunkt sikre mod af der udvaskes sprøjtemidler til grundvandet på hovedparten af lerjordene.

Indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder er der udpeget indsatsområder, hvor en særlig indsats er nødvendig for at sikre en god grundvandskvalitet i forhold til nitrat. Udpegningen er sket på baggrund af en konkret vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcerne. Den statslige grundvandskortlægning danner grundlag for udpegning af nitratfølsomme indsatsområder, som er udpeget af Miljøministeren. I nitratfølsomme indsatsområder har staten vurderet, at der er et dokumenteret beskyttelsesbehov over for nitrat. Det er op til kommunen at vurdere hvilke beskyttelsestiltag, der er behov for.

I 2012 justerende Miljøstyrelsen udpegningen af indsatsområder. Justeringen indebar, at der blev udpeget indsatsområder i de nitratfølsomme indvindingsområder generelt, undtagen i områder med større sammenhængende natur- eller byområde.

Indenfor de sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder er der udpeget indsatsområder, hvor en særlig indsats er nødvendig for at sikre en god grundvandskvalitet i forhold til sprøjtemidler. Den statslige grundvandskortlægning danner grundlag for udpegning af sprøjtemiddelfølsomme indsatsområder, og de er udpeget af Miljøministeren.

Da de sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder alene er udpeget på arealer, som har eller kan få en arealanvendelse, som indebærer mulighed for anvendelse af sprøjtemidler, er der udpeget indsatsområder indenfor alle de sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder.

Indenfor de sprøjtemiddelfølsomme indsatsområder har staten ikke vurderet, om der er et beskyttelsesbehov over for sprøjtemidler. Det er op til kommunen at vurdere, om der er et behov, for at beskytte grundvandet mod sprøjtemidler, og i givet fald hvilket behov.

Et grundvandsdannende opland er som udgangspunkt det område ved terrænoverfladen, hvor hovedparten af det vand, der indvindes ved en given vandværksboring, siver ned i jorden. Det grundvandsdannende opland er således en del af indvindingsoplandet.

De grundvandsdannende oplande kan beregnes vha. en grundvandsmodel, og disse områder er ofte udpeget i forbindelse med den statslige grundvandskortlægning.

Da der er sammenhæng mellem grundvandsdannelse, nedsivning og dæklag over grundvandsmagasinerne, er de grundvandsdannende oplande som udgangspunkt også beliggende, hvor der er begrænset med dæklag over det øverste grundvandsmagasin, og hvor magasinet således er sårbart overfor påvirkning fra terræn.

300 m zonen har til formål at beskytte vandindvindinger mod forurening fra de nærmeste omgivelser. Zonen tager sit udgangspunkt i det beskyttelsesområde, som kan fastsættes af kommunen, når der gives tilladelse til vandindvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 22. I 300 m zonen tillades anlæg, der afleder spildevand til undergrunden, normalt ikke. Der kan også nedlægges forbud mod andre forhold, som kræver tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19.

25 meter beskyttelseszone

Der er om alle vandværksboringer, som ligger i områder med erhvervsmæssig dyrkning af jorden, en beskyttelseszone på 25 meter, hvor der hverken må dyrkes, gødes eller bruges pesticider. Landmanden kan opkræve kompensation hos vandværket. Hvis kommunen har meldt et forbud mod anvendelse af sprøjtemidler indenfor et BNBO, jf. miljøbeskyttelsesloven bortfalder 25 meters beskyttelseszonen.

10 meter fredningsbælte

I forbindelse med indvindingstilladelser til vandværksboringer kan Holstebro Kommune stille krav om et fredningsbælte indenfor hvilket, der ikke må opbevares eller anvendes miljøfremmede stoffer, herunder sprøjtemidler.