Indsatsplan Holstebro | Vemb Vandværk
Indsatsplan Holstebro Kommune handler om beskyttelse af grundvandet i hele Holstebro Kommune. Planen beskriver de beskyttelsestiltag, som vurderes at være nødvendige ud over den generelle beskyttelse af grundvandet for at sikre, at forsyningen med rent drikkevand også i fremtiden kan baseres på rent grundvand. Med planen erstattes de tidligere indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse omkring Holstebro (Holstebro, Frøjk, Nr. Felding og Gadegård Vandværks kildeplads).
Indsatsplan, beskyttelse af grundvandet, forsyning, drikkevand, indsatsplaner, grundvandsbeskyttelse, Vandværk, kildeplads
50697
page-template-default,page,page-id-50697,page-child,parent-pageid-50495,edgt-core-1.2,ajax_fade,page_not_loaded,,vigor child-child-ver-1.0.0,vigor-ver-1.12, vertical_menu_with_scroll,smooth_scroll,wpb-js-composer js-comp-ver-6.7.0,vc_responsive

Vemb Vandværk

Vemb Vandværk har en tilladelse til at indvinde 250.000 m3 årligt. I 2019 indvandt vandværket 192.442 m3. Indvindingen har de sidste 10 år overordnet været stabil mellem ca. 190.000 og 220.000 m3.

Indvindingsoplandet har en svag aflang form og strækker sig mod nordøst. Oplandet er beliggende dels under Vemb og over landbrugsarealer i den nordlige ende af oplandet. Der er udpeget et indsatsområde i den sydøstlige del af indvindingsoplandet som følge af statens grundvandskortlægning. Magasinet er i dette område kortlagt til nogen eller stor sårbarhed, mens magasinet i den øvrige del af indvindingsoplandet er kortlagt til lille sårbarhed.

Holstebro Kommune har fået beregnet et BNBO til boringerne. BNBO er det opland, hvor vandet har en strømningstid på højst et år hen til boringerne. BNBO ved Vemb Vandværk er beregnet efter en semianalytisk metode. En semianalytisk metode betyder at der ved beregningen er taget hensyn til indvindingens størrelse, magasinets ydeevne, porøsitet og tykkelse samt gradienten ved boringen (hældningen af vandspejlet).

Se kortet i fuld størrelse

Vandværkets indsats er sammenfattet i nedenstående tabel.

Vurderet ud fra det tykke dæklag af reduceret ler over magasinet, den opadrettede gradient og vandkvaliteten, der viser meget reduceret vand er det vurderet ikke nødvendigt med en indsats i forhold til ophør af anvendelse af pesticider i erhvervsmæssig sammenhæng i BNBO. Indsatsen i forhold til pesticider er således overvågning i de almindelige boringskontroller samt information om risikoen ved anvendelse af pesticider i nærområdet til vandværket og de sårbare dele af indvindingsoplandet i det hele taget.

I forhold til nitrat, er der ikke noget aktuelt behov for at lave en indsats, med henblik på at mindske nitratudvaskningen til grundvandet. Indsatsen er således overvågning af udviklingen af sulfat og nitrat ved de almindelige boringskontroller. For at forbedre denne overvågning, og sikre vandværket god tid til at handle på en begyndende ændret vandkvalitet, skal vandværket etablere en overvågning ude i indvindingsoplandet. Overvågningen kan være ved vandprøver fra en eksisterende boring eller om nødvendigt fra en ny boring til formålet.

Olietanken Nørgårdsvej 4 er beliggende inden for 25 m, hvorfor en evt. forureningsfane vil kunne nå vandværkets boring. Vandværket anbefales at informere grundejeren mht. at vandværket skal alarmeres såfremt der sker uheld ved olietanken. Da tanken ligger så tæt på boringerne anbefales at afholde møde med ejeren af Nørgårdsvej 4 for at vurdere, om olietanken udgør en aktuel risiko for boringerne.

Holstebro Kommune vil kontakte Region Midt med henblik på at få opprioriteret indsatsen for den V1 kortlagte lokalitet der ligger tæt ved vandværket.

Ikke benyttede boringer skal som udgangspunkt sløjfes, således også reserveboringen, pga. indhold af pesticider. Alternativt skal der beregnes et BNBO til boringen og iværksættes en indsats overfor anvendelse af sprøjtemidler.

Vandværket har tilknyttet 5 boringer hhv. DGU nr. 63.671, 63.1039, 63.1028, 63.1029 og 63.1031. Kun de to første indgår i driften (63.671 som reserve). 63.1028, 1029 og 1031 er moniteringsboringer. Indvindingsboringen DGU nr. 63.1039 indvinder fra stor dybde fra 90 til 102 meter under terræn i et sandlag af smeltevandssand. Der er flere lag af moræneler og smeltevandsler over magasinet, bl.a. 25 m sammenhængende smeltevandsler. Trykket i magasinet er i kote 4 m, svarende til 1 meter over terræn.

Vandværket har ikke problemer med at overholde drikkevandskvalitetskravene. Mht. råvandet er der ikke nitrat i boringerne. Sulfatindholdet er meget lavt og stabilt i 63.1039 med et indhold på 6 mg/l, mens det i reserveboringen DGU nr. 63.671 er moderat forhøjet på omkring 60 mg/l. Indholdet har tidligere været tæt på 100 mg/l i denne boring, men er efter et fald i koncentrationen til 22 mg/l i 1999 igen stigende.

Kloridindholdet og arsen er lavt.

I nedenstående tabel er opstillet de væsentligste grundvandskemiske parametre for de 2 boringer.

Udvalgte kemiske stoffer i råvandet fra boringerne. Tallet i parentes angiver grænseværdien for drikkevand.

Der er jf. miljøstyrelsens vandtype klassificering tale om en vandtype D for indvindingsboringen DGU nr. 63.1039. Vandtype D er kendetegnet ved at være uden ilt og nitrat og med et lille indhold af sulfat. Der er ofte tale om grundvand ældre end 50 år, som derfor kun sjældent er forurenet.

Udvikling i sulfatindholdet i boringerne ved Vemb Vandværk:

Vemb Vandværk - Sulfat

Sulfatindholdet i Fjand vandværksboring.

Der er ikke fundet sprøjtemidler i indvindingsboringen DGU nr. 63.1039. I reserveboring DGU nr. 63.671 er der i den seneste analyse fra 2010 fundet 0,18 µg/l BAM og 0,02 MCPA. Der er har tidligere været fund af BAM i boringen helt tilbage fra 1998 og i flere omgange over kvalitetskriteriet for drikkevand på 0,1 µg/l. MCPA er også fundet i en prøve fra 2006.

I seneste rentvandsprøve for pesticider fra november 2018 er der ikke fundet indhold af pesticider.

Arealanvendelsen indenfor indvindingsoplandet udgøres af landbrugsarealer og af Vemb by. Der er i mindre omfang omfang natur- og skovarealer.

I forbindelse med beregning og optegning af BNBO er den gennemsnitlige nitratudvaskning inden for indvindingsoplandet beregnet til 40 mg NO3/l og inden for BNBO til 31 mg/l. Beregningerne er baseret på landbrugsregisterdata fra perioden 2007-2011.

Der er indenfor indvindingsoplandet flere forureningskilder nær indvindingsboringen (DGU nr. 63.1039), hvor det tætteste V1-kortlagte areal befinder sig ca. 100 m fra boringen.