Indsatsplan Holstebro | Ejsing Vandværk
Indsatsplan Holstebro Kommune handler om beskyttelse af grundvandet i hele Holstebro Kommune. Planen beskriver de beskyttelsestiltag, som vurderes at være nødvendige ud over den generelle beskyttelse af grundvandet for at sikre, at forsyningen med rent drikkevand også i fremtiden kan baseres på rent grundvand. Med planen erstattes de tidligere indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse omkring Holstebro (Holstebro, Frøjk, Nr. Felding og Gadegård Vandværks kildeplads).
Indsatsplan, beskyttelse af grundvandet, forsyning, drikkevand, indsatsplaner, grundvandsbeskyttelse, Vandværk, kildeplads
50693
page-template-default,page,page-id-50693,page-child,parent-pageid-50495,edgt-core-1.2,ajax_fade,page_not_loaded,,vigor-ver-1.12, vertical_menu_with_scroll,smooth_scroll,wpb-js-composer js-comp-ver-8.0.1,vc_responsive

Ejsing Vandværk

Vandværket har en indvindingstilladelse på 80.000 m3, og indvandt 70.830 m3 i 2018. Indvindingen har været varierende igennem de sidste 10 år, men har primært ligget omkring 65.000 m3.

Indvindingsoplandet strækker sig knap 7 km mod sydøst. Der er udpeget et indsatsområde sydøst for Ejsing som følge af statens grundvandskortlægning. Magasinet er i dette område kortlagt til nogen eller stor sårbarhed, mens magasinet i den øvrige del af indvindingsoplandet er kortlagt til lille sårbarhed.

Holstebro Kommune har fået beregnet et BNBO til boringerne. BNBO er det opland, hvor vandet har en strømningstid på højst et år hen til boringerne. BNBO ved Ejsing Vandværk er beregnet som en kombination af en beregning fra en grundvandsmodel og en semianalytisk metode. En semianalytisk metode betyder at der ved beregningen er taget hensyn til indvindingens størrelse, magasinets ydeevne, porøsitet og tykkelse samt gradienten ved boringen (hældningen af vandspejlet).

Se kortet i fuld størrelse

Vandværkets indsats er sammenfattet i nedenstående tabel.

Der er ved en risikovurdering for forurening af grundvandsmagasinet inden for BNBO fundet stor sårbarhed overfor pesticider. Vurderingen er bl.a. begrundet i en stor grundvandsdannelse og nedadrettet grundvandsstrømning indenfor BNBO. Da arealanvendelsen samtidig er landbrug og ”haver”, anbefales tiltag overfor pesticider inden for BNBO. Det anbefales at indgå dyrkningsaftale for landbrugsarealerne om fremover at dyrke jorden uden brug af pesticider. Ud over landbrugsarealer i omdrift, er der fire parcelhusgrunde inden for BNBO, hvor mulighederne for at opnå frivillige aftaler om ophør af anvendelse af pesticider bør undersøges.

Arealet af BNBO er ca. 3,5 ha, hvoraf landbrugsjord udgør ca. 1,1 ha. Der er indsats om rådighedsindskrænkning på landbrugsjorden.

Indsatsen overfor pesticider er herudover dels information om risikoen ved anvendelse af pesticider dels overvågning ved de almindelige boringskontroller.

Der findes nogen BNBO kildepladssårbarhed over for miljøfremmede stoffer, og da der ved Østparken 8 er en olietank indenfor en afstand af 50 m fra vandværkets boringer, hvorfor en forureningsfane fra olietanken vil kunne nå boringerne, anbefales vandværket at informere ejeren mht. at vandværket skal alarmeres såfremt der sker uheld ved olietanken.

I forhold til nitrat er der ikke noget aktuelt behov for at lave en indsats med henblik på at mindske nitratudvaskningen til grundvandet. Indsatsen er således overvågning af udviklingen af sulfat og nitrat ved de almindelige boringskontroller. For at forbedre denne overvågning, og sikre vandværket god tid til at handle på en begyndende ændret vandkvalitet, skal vandværket etablere en overvågning ude i indvindingsoplandet, gerne i eller tæt ved det udpegede indsatsområde. Overvågningen kan være ved vandprøver fra en eksisterende boring eller om nødvendigt fra en ny boringer til formålet.

Holstebro Kommune vil gøre Kloakforsyningen opmærksom på BNBO’ets placering, og alt efter kloaknettets alder og tilstand, anmodes Kloakforsyningen om at sætte videoinspektion og overvejelser om renovering af kloaknettet højt på prioriteringslisten. Endvidere vil Holstebro Kommune gøre Beredskabet opmærksom på boringers og BNBO’s placering, så der kan tages højde for disse i tilfælde af uheld fra/ved vejen.

Endvidere bør der analyseres for indhold af ”4-chlor,2-methylphenol” i DGU nr. 54.333, så det kan vurderes om der er tale om en reel forekomst eller en analysefejl/forurening af prøven ved analyse.

Ejsing Vandværk har to boringer hhv. DGU nr. 54.333 og 54.390, der begge er beliggende umiddelbart syd for vandværket i Ejsing by. Boringerne er begge filtersat fra 55 til 67 meter under terræn. Der indvindes fra Vinderup magasinet, der er et magasin i smeltevandssand, som har en meget stor udbredelse i oplandet til vandværket. Over magasinet optræder der ved boringerne mere end 15 m dæklag af moræne- og smeltevandsler.

Vandværket har ikke problemer med at overholde drikkevandskvalitetskravene. Råvandet i boringerne er reduceret, uden nitrat og med et moderat sulfatindhold på omkring 30-35 mg/l. Sulfatindholdet varierer mellem 25 og 40 mg/l (se figur med udviklingen af sulfat) og kan være påvirket af indvindingsstrategien.

Kloridindholdet er lavt i begge boringer og arsenindholdet er lige under kvalitetskriteriet for drikkevand på 5 µg/l. Indholdet reduceres dog under grænseværdien i forbindelse med vandbehandling.

I nedenstående skema er opstillet de væsentligste grundvandskemiske parametre for boringerne ud fra vandanalyse fra september 2017.

Udvalgte kemiske stoffer i råvandet fra boringerne tilhørende Ejsing Vandværk. Tallet i parentes angiver grænseværdien i drikkevand.

Der er jf. miljøstyrelsens vandtype klassificering tale om en vandtype C i begge boringer. Vandtype C er kendetegnet ved at være uden ilt og nitrat og med et moderat eller forhøjet indhold af sulfat. Der er ofte tale om grundvand ældre end 50 år, som derfor kun sjældent er forurenet.

Udviklingen i sulfatindhold i råvandet fra boringerne tilhørende Ejsing Vandværk:

Ejsing Vandværk – Sulfat

Sulfatudviklingen i Ejsing Vandværksboringer.

I boring DGU nr. 54.333 er der i 2009 fundet indhold af 0,014 µg/l af stoffet ”4-chlor,2-methylphenol”. Tidligere analyser har været uden fund. Der er ikke efterfølgende analyseret for stoffet. De seneste øvrige pesticidanalyser fra boringen er fra 2017 og uden fund.

Boring DGU nr. 54.390 er uden fund af sprøjtemidler og miljøfremmede stoffer. Seneste analyse er fra 2017. Der blev dog fundet et indhold på 0,029 µg/l 2,6-Dichlorbenzamid i 2007, men stoffet er ikke siden fundet i boringen.

Der er i seneste rentvandsanalyse fra februar 2020 fundet 0,012 µg/l af stoffet Desphenyl-chloridazon (nedbrydningsprodukt fra chloridazon, der har været anvendt bl.a. i forbindelse med roedyrkning). Den fundne mængde er meget lille og tæt ved detektionsgrænsen. Fundet er ikke verificeret ved en efterfølgende prøve. Det skal bemærkes at der ikke er fundet Desphenyl-chloridazon i nogle af boringerne i seneste boringskontrol fra 2017.

Det anbefales, at det påviste indhold af sprøjtemidler i DGU nr. 54.333 verificeres for at vurdere om der er tale om en reel forekomst eller en analysefejl eller forurening af prøven ved analyse.

Arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet udgøres primært af landbrugsarealer og mindre områder med skov- og naturarealer. Ejsing by er ligeledes beliggende i oplandet.

Kortet viser de V1 og V2 kortlagte lokaliteter, hvor Region Midtjylland har indsats i forhold til forurening af grundvandet.

Der er ingen registrerede V2 forureningslokaliteter i indvindingsoplandet. I indvindingsoplandet er der to mulige forureningslokalitet (V1-kortlagte) hhv. 950 og 2500 m fra vandværksboringerne. Kun V1-lokaliteten med mulig indsats i forhold til grundvand er vist.