Indsatsplan Holstebro | Sandagergård Vandværk
Indsatsplan Holstebro Kommune handler om beskyttelse af grundvandet i hele Holstebro Kommune. Planen beskriver de beskyttelsestiltag, som vurderes at være nødvendige ud over den generelle beskyttelse af grundvandet for at sikre, at forsyningen med rent drikkevand også i fremtiden kan baseres på rent grundvand. Med planen erstattes de tidligere indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse omkring Holstebro (Holstebro, Frøjk, Nr. Felding og Gadegård Vandværks kildeplads).
Indsatsplan, beskyttelse af grundvandet, forsyning, drikkevand, indsatsplaner, grundvandsbeskyttelse, Vandværk, kildeplads
50701
page-template-default,page,page-id-50701,page-child,parent-pageid-50495,edgt-core-1.2,ajax_fade,page_not_loaded,,vigor child-child-ver-1.0.0,vigor-ver-1.12, vertical_menu_with_scroll,smooth_scroll,wpb-js-composer js-comp-ver-6.6.0,vc_responsive

Sandagergård Vandværk

Sandagergård Vandværk tilhører Vestforsyning Vand. Vandværket har en indvindingstilladelse på 350.000 m3 pr. år og indvandt i 2019 243.562 m3. I løbet af de sidste 10 år har indvindingen generelt faldet. Fra 2005 til 2008 lå indvindingen omkring 340.000 m3 pr. år og i de efterfølgende år indtil 2015, har indvindingen ligget omkring 260.000 m3.

Indvindingsoplandet strækker sig ca. 2,5 km i østlig retning og strækker sig også ind under Skave by. Stort set hele oplandet er udpeget som et indsatsområde som følge af statens grundvandskortlægning, hvor magasinet er kortlagt til stor sårbarhed. Magasinet i den øvrige lille del af indvindingsoplandet er kortlagt til lille sårbarhed.

Holstebro Kommune har fået beregnet et BNBO til boringerne. BNBO er beregnet som det opland, hvor vandet har en strømningstid på højst et år hen til boringerne. BNBO ved Sandagergård Vandværk er beregnet som en kombination af en beregning fra en grundvandsmodel og en semianalytisk metode. En semianalytisk metode betyder, at der ved beregningen er taget hensyn til indvindingens størrelse, magasinets ydeevne, porøsitet og tykkelse samt gradienten ved boringen (hældningen af vandspejlet).

Se kortet i fuld størrelse

Vandværkets indsats er sammenfattet i nedenstående tabel.

En risikovurdering for forurening af grundvandsmagasinet inden for BNBO viser, at der er stor sårbarhed overfor nitrat og pesticider. Vurderingen bygger bl.a. på, at der er en stor grundvandsdannelse og nedadrettet gradient indenfor BNBO. Endvidere er store dele af grundvandsmagasinet udpeget som indsatsområde og vandkvaliteten i nærliggende overvågningsboringer tyder på et sårbart grundvandsmagasin. Da arealanvendelsen samtidig er landbrug, anbefales tiltag overfor pesticider inden for BNBO. Det anbefales, at der indgås dyrkningsaftaler om ingen brug af pesticider med ejerne af landbrugsarealerne. Ud over landbrugsarealer i omdrift, er der arealer med permanent græs, hvor der også foreslås indgået aftaler om pesticidfri drift.

I forhold til en indsats overfor nitrat skal det nærmere undersøges, om nitratindholdet i nærliggende overvågningsboring er et udtryk for en generel belastning af magasinet. Såfremt dette er tilfældet, bør der indgås dyrkningsaftaler om reduceret nitratudvaskning indenfor BNBO og i dele af de nitratfølsomme indsatsområder i indvindingsoplandet.

Indsatsen overfor nitrat er endvidere overvågning af udviklingen af sulfat og nitrat ved de almindelige boringskontroller. For at forbedre denne overvågning, og sikre vandværket god tid til at handle på en begyndende ændret vandkvalitet, skal vandværket etablere en overvågning ude i indvindingsoplandet. Overvågningen kan være ved vandprøver fra en eksisterende boring eller om nødvendigt fra en ny boring til formålet.

Vandværket indvinder vand fra to boringer med DGU nr. 64.838 og 64.896. Boringerne er beliggende stik syd for Borbjerg. Vandværkets boringer indvinder fra bunden af en begravet dal i et lag af smeltevandssand. Boringerne er filtersat fra ca. 70 til 85 meter under terræn. Magasinet overlejres af et tyndt lag af smeltevandsler og derover af smeltevandssand.

Vandværket har ikke problemer med at overholde drikkevandskvalitetskravene. Råvandet i begge boringer er nitratfrit grundvand. Sulfatindholdet er moderat, men stigende, se nedenstående figur med sulfatudviklingen. I DGU nr. 64.838 er sulfatindholdet steget fra 10 mg/l i 1999 til 29 mg/l i 2019. I DGU nr. 64.896 er indholdet steget fra 18 mg/l i 1995 til 41 mg/l i 2017.

Kloridindholdet og arsenindholdet er lavt. Der er et moderat indhold på hhv. 5 og 7 mg/l af aggressiv kuldioxid i boringerne.

I nedenstående skema er opstillet de væsentligste grundvandskemiske parametre for de 2 boringer, hvoraf den seneste analyse for boring DGU nr. 64.838 er fra juli 2019 og for DGU nr. 64.896 er fra juli 2017.

Udvalgte kemiske stoffer i råvandet fra boringerne. Tallet i parentes angiver grænseværdien i drikkevand.

Der er jf. miljøstyrelsens vandtype klassificering tale om en vandtype C i begge boringer. Vandtype C er kendetegnet ved at være uden ilt og nitrat og med et moderat eller forhøjet indhold af sulfat. Der er ofte tale om grundvand ældre end 50 år, som derfor kun sjældent er forurenet.

Det skal bemærkes at der få meter fra indvindingsboring DGU nr. 64.838 er placeret en nuværende overvågningsboring DGU nr. 64.456. Boringen er filtersat fra 33 til 45 meter under terræn og i seneste råvandsanalyse fra 2018 er der fundet 13 mg/l nitrat og 72 mg/l sulfat. Nitratindholdet er faldet fra 20 mg/l i 1994 og sulfatindholdet er steget markant fra 46 mg/l i 1994. Det er positivt, at nitratindholdet er faldet, og det stigende sulfatindhold er sandsynligvis et udtryk for at en øget mængde af det nedsivende nitrat bliver omdannet, inden det når ned til indtagsfiltret.

Ca. 40 meter øst for DGU nr. 64.456, og få meter fra indvindingsboring DGU nr. 64.896, er boring DGU nr. 64.447 placeret. Der er her tale om en tidligere indvindingsboring, som anvendes som overvågningsboring. Denne er filtersat fra 18 til 30 meter under terræn, men de seneste råvandsanalyser er uden nitrat (der har været tidligere fund af nitrat i få mg/l). Sulfatindholdet er 77 mg/l i seneste analyse fra november 2018, hvilket er en kraftig stigning fra 21 mg/l i 1996.

Med udgangspunkt i de to overvågningsboringers forholdsvis tætte beliggenhed kunne fundet af nitrat i den ene boring indikere, at DGU nr. 64.456 er utæt, hvor terrænnært vand kan trænge inde i boringen. Der er dog ikke et nævneværdigt indhold af jern i vandet, hvilket ellers kunne underbygge, at der er tale om blandingsvand (hvis nitrat og jern optræder sammen). At der kun er nitrat i den af de to boringer, kan således også være et udtryk for varierende nitratreduktionskapacitet i jordlagene ved de to magasiner. Det høje sulfatindhold ved begge boringer viser, at der sker en betydelig nitratreduktion i jordlagene under dannelse af sulfat.

Udviklingen i sulfatindhold i boringerne tilhørende Sandagergård Vandværk:

Sandagergård Vandværk - sulfat

Sulfatindholdet i boringerne ved Sandagergård.

Der er ikke fundet indhold af sprøjtemidler i de to indvindingsboringer, og i seneste analyse af rentvandet fra 2020 ses ikke noget indhold af sprøjtemidler.

Det skal bemærkes at der i nærliggende boring, DGU nr. 64.456, der er filtersat højere i lagserie er fundet et minimalt indhold af methyl-desphenyl-chloridazon på 0,012 µg/l i en vandprøve fra 2018. Der er ikke taget en senere prøve til at verificere fundet.

Store dele af indvindingsoplandet er domineret af landbrugsarealer. Der er dog og byområde indenfor oplandet, ved Skave. Der er kun i mindre omfang natur- og skovarealer.

I forbindelse med beregning og optegning af BNBO er den gennemsnitlige nitratudvaskning inden for indvindingsoplandet beregnet til 52 mg NO3/l og inden for BNBO til 53 mg/l. Beregningerne er baseret på landbrugsregisterdata fra perioden 2007-2011.

Der er ikke registreret forureningslokaliteter i nærområdet af indvindingsboringerne og vandværket. Der er en V1-lokalitet indenfor indvindingsoplandet. Denne er placeret i Skave, ca. 2500 m væk fra boringerne.