Indsatsplan Holstebro | Holstebro
Indsatsplan Holstebro Kommune handler om beskyttelse af grundvandet i hele Holstebro Kommune. Planen beskriver de beskyttelsestiltag, som vurderes at være nødvendige ud over den generelle beskyttelse af grundvandet for at sikre, at forsyningen med rent drikkevand også i fremtiden kan baseres på rent grundvand. Med planen erstattes de tidligere indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse omkring Holstebro (Holstebro, Frøjk, Nr. Felding og Gadegård Vandværks kildeplads).
Indsatsplan, beskyttelse af grundvandet, forsyning, drikkevand, indsatsplaner, grundvandsbeskyttelse, Vandværk, kildeplads
50663
page-template-default,page,page-id-50663,page-child,parent-pageid-50655,edgt-core-1.2,ajax_fade,page_not_loaded,,vigor child-child-ver-1.0.0,vigor-ver-1.12, vertical_menu_with_scroll,smooth_scroll,wpb-js-composer js-comp-ver-6.7.0,vc_responsive

Holstebro

Kortlægningsområdet strækker sig fra Hjerm mod nord til syd for Sørvad. Hovedparten af kortlægningsområdet er beliggende i Holstebro Kommune, men området strækker sig også ind i Struer og i Herning kommuner.

Frøjk Vandværk og Nibsbjerg Vandcenter, begge tilhørende Vestforsyning, er beliggende i kortlægningsområdet.

Statens grundvandskortlægning er afrapporteret i ”Miljøcenter Ringkøbing, Kortlægning af grundvandsressourcen ved Holstebro, December 2008”. Nærværende beskrivelse af de geologiske, hydrologiske og grundvandskemiske forhold er et resumé af nævnte redegørelse.

Holstebro kortlægningsområde

Vandindvinding

Indenfor kortlægningsområdet er der 5 vandværker, men kun 4 i Holstebro Kommune. Heraf er de to af vandværkerne i dag lukket (Gadegård Vandværk og Sørvad Vandværk). Holstebro Vandværk har endvidere taget navneforandring til Nibsbjerg Vandcenter.

 

Ud over den almene vandforsyning i området foregår der bl.a. indvinding af vand til markvanding og levnedsmiddelindustri. Sidstnævnte er primært lokaliseret i Holstebro.

Grundvandets strømningsretning

På baggrund af resultaterne af kortlægningen er der opstillet en såkaldt grundvandsmodel. Grundvandsmodellen er bl.a. brugt til at beregne grundvandsdannelsen til grundvandsmagasinerne, grundvandets strømningsretning og indvindingsoplandene til vandværkerne i kortlægningsområdet.

 

Beliggenheden af grundvandsspejlet bestemmer grundvandets strømningsretning. Der kan optegnes et potentialekort for dels et terrænnært magasin, et regionalt magasin og det dybe Bastrup magasin. Fælles for disse ses at potentialet ligger lavest i den centrale del af området, der terrænmæssigt også ligger lavest. Her ligger potentialet nede omkring kote 10. Mod nord stiger potentialet op til kote 25 og er forholdsvis fladt og roligt, mod syd er potentialet dels højere dels mere varierende. Foruden terrænet ses områdets større vandløb også at styre potentialet. Især de større vandløb som Storå og Vegen Å markerer sig tydeligt.

 

Potentialekort for det tertiære Bastrup magasin:

Indvindingsoplande

På baggrund af den opstillede grundvandsmodel og potentialeforholdene, er der beregnet indvindingsoplande for de enkelte vandværker. Indvindingsoplandene omfatter de arealer, hvor det er beregnet, at der strømmer grundvand til vandværkernes indvindingsboringer. På nedenstående figur er alle områdets vandværkers indvindingsoplande vist. Desuden er vist oplandene for de 3 vandværker Idom, Vind og Aulum, da disse oplande trods en kildepladsplacering uden for området strækker sig ind i kortlægningsområdet. Der er store overlap mellem flere af oplandene. Således ligger hovedparten af Frøjk Vandværks opland inden for Holstebro Vandværks opland. Sidstnævnte strækker sig i øvrigt over det meste af området, og er specielt ved både at strække sig nord og syd for selve kildepladsen. Hele Nr. Felding Vandværks opland ligger inden for Holstebro Vandværks opland, og så fremdeles for de øvrige oplande.

Landskab og jordarter

Området gennemskæres af den linje der repræsenterer den maksimale udbredelse af isen under sidste istid, Weichsel – Hovedopholdslinjen. Nord for Holstebro findes således et yngre landskab fra sidste istid, mens der syd for Holstebro findes et ældre landskab fra næstsidste istid, Saale. Det centrale område udgøres af hedesletter fra sidste istid.

 

Også for de dybereliggende jordlag er de geologiske forhold i kortlægningsområdet varierende og komplekse. For den prækvartære del af lagserien skyldes kompleksiteten, at området i en periode for ca. 10-22 millioner år lå i et større kystnært område, hvor kystlinjen fluktuerede frem og tilbage, og der fandtes et fastland mod nord-nordøst og et hav mod vest-sydvest. Denne kystnære beliggenhed førte til gentagen aflejring og erosion af sedimenter i området – sedimenter som blev afsat i bl.a. laguner og floddeltaer. Endelig findes nær Hjerm, i den nordlige del af området, en saltstruktur, hvis opadstigende bevægelse gennem tiden har ført til kraftige deformationer og erosion af især den prækvartære lagserie.

 

På baggrund af de topografiske forhold kan området deles i tre delområder – et nordligt område fra Holstebro og nordpå, et centralt øst-vest orienteret område omkring Holstebro by samt et sydligt område, der strækker sig fra umiddelbart syd for Holstebro by og sydpå. Hvert område besidder særegne karakteristika. Det centrale område markerer skillelinjen mellem det nordlige område, som var isdækket under sidste istid, og det sydlige område som ikke var isdækket under sidste istid. Tredelingen ses bl.a. af jordartskortet der beskriver de helt terrænnære jordlag, se figur. Det nordlige område er domineret af moræneler og består af dødislandskab og randmorænebakker. Det centrale område omkring Holstebro er domineret af sandede aflejringer, såkaldte ekstramarginale sedimenter, dvs. sandede sedimenter aflejret foran isen og som ikke siden er overskredet af isdække. Der er tale om en såkaldt hedeslette, og endeligt ses der meget smeltevandssand og til dels moræneler i den sydlige del af området.

 

Figur med jordartskort (GEUS):

Grundvandsmagasiner

De ældre prækvartære jordlag er beskrevet ved en række dybe boringer, bl.a. ”Skovlund-boringen” (DGU nr. 74.1146), ”Holstebro-boringen” (DGU nr. 64.1640) og ”Vind-boringen” (DGU nr. 74.1140). De dybe boringer viser, at de vigtigste prækvartære grundvandsressourcer findes i Billund Sandet, Bastrup Sandet og Odderup Formationen. Bastrup Sandet udgør det største og formentlig også det bedste indvindingsmagasin i området. Overlejrende Bastrup Sandet følger øvre Arnum Formation. Formationen består af marint ler. Den øvre Arnum Formation overlejres af den sandede Odderup Formation, der træffes i mange af kortlægningsområdets boringer. Den består af flere adskilte sandenheder. Den øvre del af Odderup Formationen står ofte i direkte kontakt med kvartære aflejringer.

 

Der er ikke udarbejdet et tykkelseskort for de enkelte grundvandsmagasiner, men derimod et kort der viser den samlede tykkelse af de prækvartære sandlag som udgør grundvandsmagasinerne, se figur. Figuren viser, at tykkelsen af sandet varierer. I den nordlige del af området, er sandet borteroderet. I den øvrige del af området er mægtigheden overvejende mellem 20 og 40 meter. Flere steder ses lokalt mægtigheder på op til 70-80 meter.

 

Der er i de kvartære aflejringer grundvandsmagasiner i smeltevandssand, men hovedparten af områdets drikkevandsboringer er filtersat i dybereliggende prækvartære magasiner, mens f.eks. markvandingsboringer i højere grad vil være filtersat i kvartære grundvandsmagasiner.

Dæklag

Grundvandsmagasinerne er i større eller mindre grad beskyttet af lerlag. De kvartære magasiner er beskyttet af smeltevandsler og –silt, samt moræneler. De prækvartære magasiner er også beskyttet af dette ler og silt, foruden forekomster af glimmerler og –silt. Der findes 2 overordnede lerede formationer i prækvartæret i området, hhv. Nedre og Øvre Arnum Formation. Nedre Arnum Formation overlejrer Billund Sandet og findes ligeledes som tynde lerlag i Bastrup Sandet. Øvre Arnum Formation overlejrer Bastrup Sandet, og består både af lerede og sandede aflejringer og udgør derfor ikke et tæt lerdække. Generelt er den øvre del af Arnum Formationen i området dog leret.

 

Med undtagelse af den nordlige del af området er lertykkelsen generelt forholdsvis stor. I den centrale del af området varierer den mellem 10 og 50 meter. Med andre ord er beskyttelsen af de prækvartære sandmagasiner forholdsvis god, med undtagelse af mindre områder øst for Holstebro Vandværks kildeplads.

 

Figur med samlet lertykkelse over de prækvartære sandforekomster:

Nitrat

Hovedkilden til nitrat i jorden er tilførsel af kunst- og husdyrgødning. Hvorvidt det overskydende nitrat siver med regnvandet ned til grundvandsmagasinerne afhænger af, om jordlagene over magasinerne har tilstrækkelig kapacitet til at nedbryde nitraten, inden den når grundvandet. Nitrat reduceres af forskellige stoffer, bl.a. pyrit, organisk stof, ferrojern og methan. Desuden foregår der en mikrobiel omsætning af nitrat i jorden.

Hovedparten af boringerne i kortlægningsområdet er uden indhold af nitrat. Der er  dog boringer lokalt boringer der indeholder nitrat, enkelte endda i koncentrationer over 50 mg/l (kvalitetskriteriet for drikkevand). Det er dog kun de mest terrænnære magasiner der indeholder nitrat. Overordnet ses er der ikke indikationer på nitratproblemer i området. Dette resultat er også umiddelbart forventeligt, da især de prækvartære aflejringer ofte indeholder relativt store mængder organisk materiale og dermed stor nitratreduktionskapacitet.

Sulfat

Sulfatindholdet i grundvand kan bl.a. være en indikator for hvorvidt der foregår nitratreduktion ved pyritoxidation. Sulfat reduceres først, når ilt og nitrat er reduceret i grundvandsmagasinerne. Sulfatindholdet i upåvirket grundvand ligger normalt mellem 30 og 50 mg/l. Lave sulfatkoncentrationer (< 30 mg/l) kan være tegn på sulfatreduktion i grundvandsmagasinet, hvilket oftest ses ved velbeskyttede og dybe grundvandsmagasiner. Høje sulfatkoncentrationer (>50 mg/l) kan være tegn på, at der dannes sulfat ved pyritoxidation, enten i grundvandsmagasinet eller i jordlagene over. Sulfatet kan jfr. ovenstående således stamme fra omsætningen af nitrat, og derved kan forhøjede sulfatindhold indikere, at der sker en nitratreduktion i jordlagene.

 

I området er der generelt forhøjede sulfatkoncentrationer, men koncentrationer over 50 mg/l, enkelte steder bl.a. ved Holstebro samt i området umiddelbart syd for byen, ses koncentrationer over 100 mg/l. De højeste koncentrationer af sulfat er fundet i terrænnære filtre indenfor de øverste 10 mut.

pH og aggressiv kuldioxid

Vandets indhold af aggressivt kuldioxid er af betydning for vandværkernes rørinstallationer m.m., idet et højt indhold af aggressivt kuldioxid fører til tæring af installationer af jern og beton. Vandets indhold af aggressivt kuldioxid må ikke overstige 2 mg/l jf. drikkevandsbekendtgørelsen. Aggressivt kuldioxid er et produkt af organisk aktivitet i de øverste jordlag (planterødder, jordbundsbakterier m.v.). Aggressivt kuldioxid forekommer i grundvand, hvor jorden er kalkfattig, hvilket den ofte er i sandede jorde og i jorde vest for Hovedopholdslinjen. I kortlægningsområdet er indholdet af aggressivt kuldioxid mellem 2 og 25 mg/l, med enkelte værdier over 25 mg/l. Sidstnævnte findes overvejende i den centrale- og sydlige del af området. I mange af vandprøverne er indholdet så højt, at det vil kræve særlig vandbehandling på vandværkerne.

Sprøjtemidler

Sprøjtemidler bruges både på marker, i haver, langs veje og jernbaner, i plantager og på gårdspladser. Desværre finder man dem også i grundvandet. Flere sprøjtemidler er blevet forbudt pga. risikoen for forurening af grundvandet. Kvalitetskravet for drikkevand mht. sprøjtemidler er 0,1 µg/l, og hvis der forekommer flere forskellige på samme tid, må den samlede koncentration ikke overstige 0,5 µg/l.

 

En af de hyppigst forekommende pesticidrester i grundvandet er 2,6-dichlorbenzamid, der i daglig tale kaldes BAM. Også i Holstebro kortlægningsområdet er BAM det stof der er fundet i de fleste boringer. BAM er et nedbrydningsprodukt fra et ukrudtsmiddel, der blev solgt under betegnelserne Prefix eller Casoron i perioden fra 1965 til 1997. Prefix og Casoron blev typisk brugt til ukrudtsbekæmpelse i haver, på gårdspladser, langs veje og i frugtplantager. Selvom stoffet er forbudt i dag, indvindes der stadig grundvand, der er forurenet med BAM. Grundvandet har nemlig mange år gammelt, når det pumpes op, og forureningen skyldes derfor ”fortidens synder”. Det vil tage mange år, inden forureningerne er fortyndet så meget, at de ikke længere kan spores.

 

Ligeledes er hovedstoffet er BAM (dichlobenil) fundet i en del boringer, samt atrazin og en række nedbrydningsprodukter fra atrazin, stoffet ”2,4-D”, bentazon og simazin er fundet i området. Pesticiderne er i overvejende grad fundet i boringer der er filtersat i terrænnære magasiner (mindre end 20 mut.)

Sårbarhed overfor nitrat

I forbindelse med kortlægningen i Holstebro Kortlægningsområde er der ikke udarbejdet et samlet kort over sårbarheden indenfor kortlægningsområdet. I stedet er områder med begrænset lerdække over det enkelte grundvandsmagasiner vurderet sammen med de områder der har nedadrettet gradient, dvs. hvor der foregår grundvandsdannelse. Disse områder er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder.

Nitratfølsomme Indvindingsområder

De nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget som de områder der for hvert magasin indenfor kortlægningsområdet har et begrænset lerdække og hvor der samtidig er nedadrettet gradient.

De nitratfølsomme indvindingsområder fremgår af fanebladet “Områder”.

Indsatsområder

Der blev i forbindelse med kortlægning ikke udpeget indsatsområder indenfor kortlægningsområdet. Naturstyrelsen har dog i 2012 justeret indsatsområderne så de udgør de nitratfølsomme indvindingsområder.

 

Indsatsområderne fremgår af fanebladet “Områder”.