Indsatsplan Holstebro | Herrup Vandværk
Indsatsplan Holstebro Kommune handler om beskyttelse af grundvandet i hele Holstebro Kommune. Planen beskriver de beskyttelsestiltag, som vurderes at være nødvendige ud over den generelle beskyttelse af grundvandet for at sikre, at forsyningen med rent drikkevand også i fremtiden kan baseres på rent grundvand. Med planen erstattes de tidligere indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse omkring Holstebro (Holstebro, Frøjk, Nr. Felding og Gadegård Vandværks kildeplads).
Indsatsplan, beskyttelse af grundvandet, forsyning, drikkevand, indsatsplaner, grundvandsbeskyttelse, Vandværk, kildeplads
50695
page-template-default,page,page-id-50695,page-child,parent-pageid-50495,edgt-core-1.2,ajax_fade,page_not_loaded,,vigor-ver-1.12, vertical_menu_with_scroll,smooth_scroll,wpb-js-composer js-comp-ver-7.9,vc_responsive

Herrup Vandværk

Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m3 årligt og indvandt i 2019 omkring 59.000 m3. Indvindingen har varieret i løbet af de sidste 10 år, men har primært ligget i omegnen af 60.000 m3.

Indvindingsoplandet strækker sig omtrent 3 km i sydvestlig retning fra Herrup Vandværk. Der er udpeget et indsatsområde i stort set hele indvindingsoplandet som følge af statens grundvandskortlægning. Den sydlige del af oplandet, der grænser ind i Borbjerg Plantage, er ikke udpeget som et indsatsområde. Magasinet er i hele indvindingsoplandet kortlagt til stor sårbarhed, men arealanvendelsen som plantage betyder, at der ikke afgrænses indsatsområde her.

Holstebro Kommune har fået beregnet et BNBO til boringen. BNBO er det opland, hvor vandet har en strømningstid på højst et år hen til boringen. BNBO ved Herrup Vandværk er beregnet som en kombination af en beregning fra en grundvandsmodel og en semianalytisk metode. En semianalytisk metode betyder at der ved beregningen er taget hensyn til indvindingens størrelse, magasinets ydeevne, porøsitet og tykkelse samt gradienten ved boringen (hældningen af vandspejlet).

Se kortet i fuld størrelse

Vandværkets indsats er sammenfattet i nedenstående tabel.

Det er ved risikovurderingen for forurening af grundvandsmagasinet inden for BNBO vurderet, at der er stor sårbarhed overfor pesticider. Vurderingen er bl.a. begrundet med en stor grundvandsdannelse og nedadrettet grundvandsstrømning indenfor BNBO. Endvidere tyder vandkvaliteten på et ikke fuldt beskyttet grundvandsmagasin. Da arealanvendelsen samtidig er landbrug, boldbaner og parcelhushaver anbefales tiltag overfor pesticider inden for BNBO. Det anbefales at indgå dyrkningsaftale for landbrugsarealerne om fremover at dyrke jorden uden brug af pesticider. Ud over landbrugsarealer i omdrift, er der 19 parcelhusgrunde og 1 gårdsplads hvor mulighederne for at indgå frivillige aftaler om ophør med anvendelse af pesticider bør undersøges.

Arealet af BNBO er ca. 7,5 ha, hvoraf landbrugsjord udgør ca. 1,5 ha. Der er indsats om rådighedsindskrænkning på landbrugsjorden.

Indsatsen overfor pesticider er endvidere dels information om risikoen ved anvendelse af pesticider, dels overvågning i forbindelse med de almindelige boringskontroller.

I forhold til nitrat er der ikke noget aktuelt behov for at lave en indsats med henblik på at mindske nitratudvaskningen til grundvandet. Indsatsen er således overvågning af udviklingen af sulfat og nitrat ved de almindelige boringskontroller. For at forbedre denne overvågning, og sikre vandværket god tid til at handle på en begyndende ændret vandkvalitet, skal vandværket etablere en overvågning ude i indvindingsoplandet. Overvågningen kan være ved vandprøver fra en eksisterende boring eller om nødvendigt fra en ny boring til formålet.

Endvidere bør opretholdelsen af reserveboringerne DGU nr. 65.500 og 65.634 overvejes. Boringerne kan udgøre en forureningsrisiko ved en hydraulisk kortslutning mellem terræn og magasin. Boringerne ligger indenfor BNBO til DGU nr. 65.700.

Der findes nogen BNBO kildepladssårbarhed over for miljøfremmede stoffer. Det foreslås på den baggrund, at Region Midt kontaktes med henblik på at opprioritere indsatsen for V1 forureningslokaliteter inden for BNBO samt for V2 lokaliteten umiddelbart øst for BNBO .

Der bør tages en ny vandprøve i boringen for at verificere fundet af stoffet 1,2,4-Triazol, der er fundet i seneste boringskontrol.

Endvidere vil Holstebro Kommune gøre Beredskabet opmærksom på boringens placering og BNBO’ets udbredelse, således at dette indgår i det fremtidige beredskab ved eventuelle uheld ved veje. Endelig vil Holstebro Kommune gøre Kloakforsyningen opmærksom på BNBO’ets placering, og alt efter kloaknettets alder og tilstand, anmodes Kloakforsyningen om at sætte videoinspektion og overvejelser om renovering af kloaknettet højt på prioriteringslisten.

Herrup Vandværk har tilknyttet en indvindingsboringer DGU nr. 65.700. Boringen er filtersat fra 30 til 36 meter under terræn fra et magasin i smeltevandssand og –grus.

DGU nr. 65.634 udgør en reserveboring til vandværket. Endvidere er der til vandværket tilknyttet en boring DGU nr. 65.500 som ikke anvendes.

Vandværket overholder drikkevandskvalitetskravene for rentvand.

Råvandet i DGU nr. 65.700, er reduceret, uden nitrat, men med et generelt højt sulfatindhold på omkring 100 mg/l. Seneste indhold er i 2020 dog målt til 29 mg/l. Dette fald kan ikke umiddelbart forklares. Indholdet har været svagt faldende i boringen siden 2009, men var tidligere stigende fra omkring 60 til 110 mg/l, se figur med udviklingen i sulfatindholdet.

Kloridindholdet er lavt og arsenindholdet er 2-3 µg/l, dvs. under kvalitetskriteriet for drikkevand på 5 µg/l.

I nedenstående skema er opstillet de væsentligste grundvandskemiske parametre for de to boringer.

Udvalgte kemiske stoffer i råvandet fra boringerne. Tallet i parentes angiver grænseværdien i drikkevand

Der er jf. miljøstyrelsens vandtype klassificering tale om en vandtype C. Vandtype C er kendetegnet ved at være uden ilt og nitrat og med et moderat eller forhøjet indhold af sulfat. Der er ofte tale om grundvand ældre end 50 år, som derfor kun sjældent er forurenet. Forhøjet indhold af sulfat, dvs. mere end 50 mg/l er dog indikation på pyrtitoxidation pga. iltning af jordlagene som følge af kraftige vandspejlssænkninger eller nedsivende nitrat.

Udviklingen i sulfatindhold ved Herrup Vandværk:

Herrup Vandværk – Sulfat

Sulfatudviklingen ved Herrup Vandværksboringer.

Der er ved seneste boringskontrol fra juni 2020 fundet et mindre indhold af stoffet 1,2,4-Triazol, der er et sprøjtemiddel. Der er fundet 0,024 µg/l, altså forholdsvis tæt ved detektionsgrænsen. Prøven er ikke verificeret ved en omprøve.

I seneste analyse af rentvandet for pesticider fra oktober 2017 er der ikke fundet indhold af pesticider.

Den nordligste del af indvindingsoplandet udgøres primært af landbrugsarealer og bebyggelse. Den sydligste del af oplandet er natur- og skovarealer ved Borbjerg Plantage.

I forbindelse med beregning og optegning af BNBO er den gennemsnitlige nitratudvaskning inden for indvindingsoplandet beregnet til 68 mg NO3/l og inden for BNBO til 23 mg/l. Beregningerne er baseret på landbrugsregisterdata fra perioden 2007-2011.

Kortet viser de V1 og V2 kortlagte lokaliteter, hvor Region Midtjylland har indsats i forhold til forurening af grundvandet.

I BNBO er registreret enkelte V1-kortlagte forureningslokaliteter. Umiddelbart øst for BNBO i indvindingsoplandet ligger en V2-lokalitet kortlagt på baggrund af forurening fra autoværkstedsdrift. Herudover er der enkelte V1-kortlagte lokaliteter i indvindingsoplandet