Indsatsplan Holstebro | Staby-Vildbjerg
Indsatsplan Holstebro Kommune handler om beskyttelse af grundvandet i hele Holstebro Kommune. Planen beskriver de beskyttelsestiltag, som vurderes at være nødvendige ud over den generelle beskyttelse af grundvandet for at sikre, at forsyningen med rent drikkevand også i fremtiden kan baseres på rent grundvand. Med planen erstattes de tidligere indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse omkring Holstebro (Holstebro, Frøjk, Nr. Felding og Gadegård Vandværks kildeplads).
Indsatsplan, beskyttelse af grundvandet, forsyning, drikkevand, indsatsplaner, grundvandsbeskyttelse, Vandværk, kildeplads
50659
page-template-default,page,page-id-50659,page-child,parent-pageid-50655,edgt-core-1.2,ajax_fade,page_not_loaded,,vigor child-child-ver-1.0.0,vigor-ver-1.12, vertical_menu_with_scroll,smooth_scroll,wpb-js-composer js-comp-ver-6.7.0,vc_responsive

Staby-Vildbjerg

Hovedparten af Kortlægningsområde Staby-Vildbjerg er beliggende i Herning Kommune. Den sydlige del af Holstebro Kommune, herunder Ulfborg Vandværk er dog beliggende indenfor kortlægningsområdet.

Statens grundvandskortlægning er afrapporteret i ”Naturstyrelsen, Redegørelse for Staby-Vildbjerg Kortlægningsområde, Afgiftsfinansieret Grundvandskortlægning, 2012”. Nærværende beskrivelse af de geologiske, hydrologiske og grundvandskemiske forhold er et resumé af nævnte redegørelse.

Staby-Vildbjerg kortlægningsområde

Vandindvinding

I kortlægningsområdet er der 8 almene vandforsyninger. Det er dog kun Ulfborg Vandværk, der er beliggende i Holstebro Kommune. Ulfborg Vandværk har en indvindingstilladelse på 400.000 m3 årligt. Vandværket har de seneste år indvundet knap 400.000 m3. Omkring Ulfborg findes flere markvandingsanlæg samt indvinding til institutioner og lignende.

Grundvandets strømningsretning

Beliggenheden af grundvandsspejlet bestemmer grundvandets strømningsretning. Der er fra den centrale del af OSD i kortlægningsområdet en overordnet grundvandsstrømning mod vest, nordøst og sydøst. For de kvartære magasiner er potentialet styret af vandløbene, der dræner magasinet. Dette er knap så tydeligt for det miocæne magasin ”S3 Odderup”. På kortet er vist grundvandsspejlet for “S3 Odderup”. Som det fremgår, er grundvandsstrømningen ved Ulfborg rettet fra øst mod vest.

Indvindingsoplande

Med udgangspunkt i den opstillede grundvandsmodel er der beregnet indvindingsoplande for vandværkerne. Indvindingsoplandene omfatter de arealer, hvor modellen viser, at der strømmer grundvand til vandværkernes indvindingsboringer. De grundvandsdannende oplande er de infiltrationsområder, hvor der siver vand ned fra de terrænnære lag og strømmer til indvindingsboringerne. Størrelsen af såvel indvindingsoplandene som de grundvandsdannende oplande er afhængig af indvindingsmængdens størrelse. Der er ved beregningerne taget udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde for hvert vandværk.   Der er udført en usikkerhedsvurdering på indvindingsoplandene og de grundvandsdannende oplande fra den kalibrerede grundvandsmodel. Usikkerhedsvurderingen er baseret på en stokastisk beregningsrutine, hvor de hydrauliske ledningsevner og porøsiteten for alle lag i modellen varieres stokastisk. Hermed opnås en vifte af forskellige partikelbaner, og der kan i hver beregningscelle beregnes sandsynlighed for at cellen ”rammes” af en partikelbane.   De endelige indvindingsoplande er en kombination af partikelbanerne fra den kalibrerede model, en 300 m zone omkring de aktive vandværksboringer og de celler, hvor 80 % af partikelbanerne fra den stokastiske analyse rammer.   Indvindingsoplandet ved Ulfborg strækker sig fra vandværket og mod øst. Der sker grundvandsdannelse både tæt ved vandværket og længere ude i oplandet. Aldersberegninger har vist, at hovedparten af vandet til Ulfborg Vandværk er mindre end 100 år undervejs.

Landskab og jordarter

Kortlægningsområdet er beliggende på den nordlige del af Skovbjerg Bakkeø, og langt hovedparten af kortlægningsområdet udgøres således af et morænelandskab fra næstsidste istid, overvejende på sandbund. Dette fremgår også af jordartskortet, der viser at den øverste meter af jordlagene overvejende består af en blanding af morænesand og smeltevandssand. Der er dog også smeltevandsler, bl.a. i den sydlige del af området samt flyvesand i den vestlige del, bl.a. ved Ulfborg. Endelig er der også ferskvandsaflejringer spredt i området, typisk i forbindelse med vandløb.

Grundvandsmagasiner

De prækvartære lag, der har betydning for grundvandet, er fra perioden Neogen (Miocæn). Derover følger de yngre lag fra perioden Kvartær, der består af aflejringer fra istider og mellemistider. De sandede og dermed i forhold til grundvandsindvinding interessante miocæne aflejringer består af sand fra Odderup Formationen og sand fra Bastrup Formationen. Prækvartæret i kortlægningsområdet gennemsættes af flere dalstrukturer, der er udformet under Neogen eller Kvartærperioden. Ulfborg Vandværk indvinder fra det øverste miocæne magasin, som består af de sandede aflejringer fra Odderup Formationen. Magasinet er navngivet ”S3 Odderup”. Laget er primært til stede i den centrale del og den vestlige del af kortlægningsområdet. Det er i høj grad de begravede dalstrukturer, der er styrende for magasinets udbredelse, da Odderup Formationen er eroderet væk i dalene.

Det næste miocæne magasin i lagserien består af sand fra den øvre del af Bastrup Formationen. Magasinet betegnes ”S4 Øvre Bastrup”. Magasinet er udbredt i store dele af kortlægningsområdet. Der er etableret undersøgelsesboringer ved Ulfborg Plantage, hvor der er mulighed for indvinding fra magasinet.

Dæklag

Den naturlige beskyttelse af grundvandet består af de lerdæklag, der er over magasinet og igennem hvilke det nedsivende vand skal strømme, førend det når magasinet. Beskyttelsen af grundvandsmagasinet i Odderup sand udgøres af dels kvartært moræneler dels miocænt glimmerler. Tykkelsen af laget varierer meget og kan mod vest lokalt være op til 50 m tyk. Ved Ulfborg Vandværk er laget generelt mere end 15 meter, med enkelte områder, bl.a. inde omkring selve vandværket, hvor lerlaget er mellem 10 og 15 m tykt.

Nitrat

Nitrat er væsentligt i forhold til at vurdere grundvandskvaliteten og grundvandsmagasinets sårbarhed. Grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l. Nitrat stammer fra gødningen, som spredes på landbrugsarealerne, men der vil også under naturarealer ske en udvaskning af nitrat i forbindelse med nedbrydningen og omsætningen af det organiske stof i jordbunden. Udvaskningen under naturarealer er dog betydeligt mindre end under landbrugsarealer. Hvorvidt den nedsivende nitrat når grundvandsmagasinet, afhænger af jordens evne til at nedbryde og omsætte nitraten. Såfremt jordlagene har tilstrækkelig med reduktionskapacitet, i form af bl.a. pyrit, vil nitraten blive nedbrudt længe før, det når grundvandsmagasinet.   Er der målt nitrat i grundvandet, kan grundvandsmagasinet karakteriseres som sårbart overfor påvirkninger fra overfladen, herunder også andre stoffer som f.eks. miljøfremmede stoffer.   Der er generelt i kortlægningsområdet fundet nitrat i grundvandsmagasinerne i en trediedel af de undersøgte boringer, heraf nogle enkelte i koncentrationer over drikkevandskvalitetskravet på maksimalt 50 mg/l. I området ved Ulfborg er der dog generelt ikke nitrat, hverken i de kvartære eller miocæne magasiner og således heller ikke i Ulfborg Vandværks boringer.

Sulfat

En indikator på, at området er belastet med nedsivende nitrat, er et forhøjet og stigende indhold af sulfat. Et sulfatindhold over 50 mg/l indikerer, at der sker pyritoxidation. Pyritoxidation finder sted, når iltet eller nitratholdigt vand passerer pyritholdige jordlag. Pyritoxidationen reducerer ilt- og nitratindholdet under dannelse af bl.a. sulfat. Et højt sulfatindhold kan derfor skyldes, at grundvandsmagasinet og/eller de overlig-gende jordlag er belastet med nedsivende nitrat, eller at vandspejlet, som følge af kraftigt oppumpning, ligger lavt således, at der kan trænge ilt dybt ned i jordlagene. Grænseværdien for sulfat i drikkevand er 250 mg/l.   Et lavt indhold af sulfat indikerer, at der er tale om meget reducerende forhold i magasinet, hvor sulfat om-dannes til svovlbrinte. Et lavt indhold af sulfat kan dog også hænge sammen med ”stillestående” gammelt vand. ”Stillestående” gammelt vand er et resultat af en ringe gennemstrømning af grundvand i magasinet, og denne type grundvand har som udgangspunkt et lavt sulfatindhold.   I kortlægningsområdet har kun meget få boringer et højt sulfatindhold og ca. halvdelen af boringerne et lavt sulfatindhold under 20 mg/l. Ved Ulfborg er der fundet moderate eller lave sulfatkoncentrationer, og der er således ikke indikationer på stor nitratreduktion i dette område.

pH og aggressiv kuldioxid

Grundvandets pH-værdi er et udtryk for vandets surhed. Ved neutrale forhold er pH=7, mens pH er lavere ved sure forhold og højere ved basiske forhold. I kortlægningsområdet er der 85 boringer, hvorfra grundvan-det har en pH på 6,9 eller derunder, mens 50 boringer har en højere pH værdi. Det generelt lave pH indikerer aggressivt til forsuret vand, hvilket er i overensstemmelse med, at vandets hårdhed generelt karakteriseres som ”blødt vand”.   Grundvandet kan indeholde et ”overskud” af kuldioxid, der ikke har reageret med jordlagenes indhold af kalk. Dette overskud af kuldioxid kan bestemmes i en vandprøve som ”aggressiv kuldioxid”. Aggressiv kuldioxid i grundvandet optræder, hvor der ikke er tilstrækkelig med kalk i jordlagene over grundvandsmagasinet til at neutralisere den kuldioxid, der siver ned fra overjorden. Kuldioxid er indeholdt i regnvandet, men dannes også ved omsætning af organisk stof, f.eks. døde plantedele. Der må ikke være aggressiv kuldioxid i drikkevandet (< 2 mg/l), da det opløser de kalkbelægninger, der normalt beskytter bl.a. galvaniserede vandrør mod tæring.   Der er fundet relativt høje koncentrationer af aggressiv kuldioxid i flere af de boringer, der er analyserede. I stort set alle boringer er der målt aggressiv kuldioxid. Det højeste fund er på 109 mg/l, mens middelværdien er omkring 22 mg/l. Der ses et indhold af aggressiv kuldioxid over grænseværdien i både de kvartære og de miocæne magasiner. Der er dog en overvægt af boringer med et højt indhold af aggressiv kuldioxid i de kvartære magasiner og i ”S3 Odderup”. Ved Ulfborg Vandværk er der da også måplt aggressiv kuldioxid i koncentrationer omkring 20 mg/l. I en boring udenfor Ulfborg er der målt 38 mg/l.

Sprøjtemidler

Sprøjtemidler bruges både på marker, i haver, langs veje og jernbaner, i plantager og på gårdspladser. Desværre finder man dem også i grundvandet. Flere sprøjtemidler er blevet forbudt pga. risikoen for forurening af grundvandet. Kvalitetskravet for drikkevand mht. sprøjtemidler er 0,1 µg/l, og hvis der forekommer flere forskellige på samme tid, må den samlede koncentration ikke overstige 0,5 µg/l.   Grundvandskortlægningen viser at der er fund af sprøjtemidler i ca. 20% af de analyserede boringer, hvilket er under fundprocenten på landsplan. Det er i høj grad BAM samt atrazin og atrazins nedbrydningsprodukter der er fundet. Langt hovedparten er i koncentrationer under grænseværdien for drikkevand på 0,1 μg/l.   Ved Ulfborg Vandværk er der fundet bentazon, metribuz-desam-diket og BAM i koncentrationer under kvalitetskravet. Der er i en markvandingsboring udenfor Ulfborg fundet metribuz-desam-diket i konctrationer over 0,1 ug/l. I 3 korte forureningsundersøgelsesboringer i Ulfborg by er der fundet BAM i koncentrationer over 0,1 ug/l.

Sårbarhed overfor nitrat

Sårbarheden af grundvandsressourcen vurderes i forhold til grundvandsmagasinernes sårbarhed overfor nitrat. Der tages udgangspunkt i det øverste primære grundvandsmagasin, hvorfra hovedparten af drikkevandet indvindes fra. I Staby-Vildbjerg Kortlægningsområde består de øverste primære grundvandsmagasiner af ”S2 Mellem sand” og ”S3 Odderup”. Hvor ”S2 Mellem sand” er til stede, vurderes sårbarhed ud fra dette magasin, ellers vurderes sårbarheden i forhold til ”S3 Odderup”.   Vurderingen af sårbarheden bygger på zoneringsvejledningens principper for fastlæggelse af nitratsårbarhed, der bl.a. bygger på dæklagsegenskaberne (lertykkelser) og vandkvaliteten.   Det tynde lerdæklag, der er i store dele området, betyder at en stor del af de primære grundvandsmagasiner indenfor kortlægningsområdet vurderes til stor eller nogen sårbarhed overfor nitrat. Den del af kortlægningsområdet der er beliggende i Holstebro Kommune er kendetegnet ved både stor, nogen og lille sårbarhed. Over halvdelen af indvindingsoplandet til Ulfborg Vandværk er udpeget til stor sårbarhed, og kun en meget begrænset del til lille sårbarhed.

Nitratfølsomt indvindingsområder

Nitratfølsomme indvindingsområder udpeges, hvor grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat indenfor OSD og indenfor almene vandforsyningers indvindingsoplande udenfor OSD. Der udpeges dog ikke nitratfølsomme indvindingsområder i områder med ringe eller ingen grundvandsdannelse.

Da sårbarheden overfor nitrat er stor eller nogen i store dele af kortlægningsområdet betyder at store dele af kortlægningsområdet er udpeget til nitratfølsomt indvindingsområde, også selvom at der ses bort fra områder uden grundvandsdannelse således også i området ved Ulfborg.

Nitratfølsomme indvindingsområder:

Indsatsområder

Indsatsområder udpeges indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder, hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet i forhold til nitrat. Udpegningen sker på baggrund af en konkret vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcerne.

De udpegede indsatsområder med hensyn til nitrat er de dele af de nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der er et dokumenteret behov for en særlig indsats for at begrænse nitratudvaskningen. Større sammenhængende områder med skov, mose, fredning og vådområde, hvorfra der som udgangspunkt kun sker en begrænset nitratudvaskning, udpeges ikke som indsatsområder med hensyn til nitrat. Dette er bl.a. tilfældet ved Ulfborg Plantage. Hvis arealanvendelsen eller forureningstruslen senere ændres, vil arealerne dog kunne få et indsatsbehov.

Ved udpegning af indsatsområder ved Ulfborg er de dele af de nitratfølsomme indvindingsområder, der ligger udenfor Ulfborg Plantage, udpeget til indsatsområde.

Indsatsområder: