Indsatsplan Holstebro | Ulfborg Vandværk
Indsatsplan Holstebro Kommune handler om beskyttelse af grundvandet i hele Holstebro Kommune. Planen beskriver de beskyttelsestiltag, som vurderes at være nødvendige ud over den generelle beskyttelse af grundvandet for at sikre, at forsyningen med rent drikkevand også i fremtiden kan baseres på rent grundvand. Med planen erstattes de tidligere indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse omkring Holstebro (Holstebro, Frøjk, Nr. Felding og Gadegård Vandværks kildeplads).
Indsatsplan, beskyttelse af grundvandet, forsyning, drikkevand, indsatsplaner, grundvandsbeskyttelse, Vandværk, kildeplads
50683
page-template-default,page,page-id-50683,page-child,parent-pageid-50495,edgt-core-1.2,ajax_fade,page_not_loaded,,vigor child-child-ver-1.0.0,vigor-ver-1.12, vertical_menu_with_scroll,smooth_scroll,wpb-js-composer js-comp-ver-6.7.0,vc_responsive

Ulfborg Vandværk

Vandværket har en indvindingstilladelse på 450.000 m3 og indvandt 294.886 m3 i 2019. Indvindingen har i de sidste 10 år ligget omkring 290.000 – 350.000 m3 pr år.

Indvindingsoplandet strækker sig i østlig retning, ud under Ulfborg Plantage. Oplandet er ca. 5,2 km i længde og dækker store dele af Ulfborg plantage. Store dele af magasinet indenfor indvindingsoplandet er kortlagt til stor sårbarhed og afgrænset som nitratfølsomt indvindingsområde, som følge af statens grundvandskortlægning. Da der fra Ulfborg Plantage kun forventes en begrænset nitratudvaskning, er der dog kun udpeget indsatsområde i de dele af de nitratfølsomme områder, der ligger udenfor plantageområdet.

Holstebro Kommune har fået beregnet et BNBO til boringerne. BNBO er det opland, hvor vandet har en strømningstid på højst et år hen til boringerne. BNBO ved Ulfborg Vandværk er beregnet som en kombination af en beregning fra en grundvandsmodel og en semianalytisk metode. En semianalytisk metode betyder at der ved beregningen er taget hensyn til indvindingens størrelse, magasinets ydeevne, porøsitet og tykkelse samt gradienten ved boringen (hældningen af vandspejlet).

Se kortet i fuld størrelse

Vandværkets indsats er sammenfattet i nedenstående tabel.

Der er stor sårbarhed overfor pesticider indenfor det nuværende BNBO, og der er fundet forskellige pesticider i alle Ulfborg Vandværks boringerne. Fundene er under drikkevandskvalitetskriterierne, hvorfor vandet fortsat kan bruges som drikkevand. På baggrund af den konstaterede sårbarhed anbefales der tiltag for at sikre, at vandværket i fremtiden kan udpumpe drikkevand uden indhold af pesticider. I stedet for at bruge ressourcer på at sikre det nuværende BNBO, hvor der findes ca. 160 private husejere, har Ulfborg Vandværk aftalt med Holstebro Kommune, at vandværket vil undersøge mulighederne for at etablere en ny kildeplads til vandværket udenfor byen, evt. i Ulfborg Plantage.

I forhold til nitrat, er der ikke noget aktuelt behov for at lave en indsats, med henblik på at mindske nitratudvaskningen til grundvandet. Indsatsen er således overvågning af udviklingen af sulfat og nitrat ved de almindelige boringskontroller samt eventuel overvågning fra en boring i de sårbare dele af indvindingsoplandet til en kommende ny kildeplads.

Der findes nogen BNBO kildepladssårbarhed over for miljøfremmede stoffer. Da olietanke ved Kirkevænget 9 samt Vandværksvej 3 og 4, er beliggende i en afstand mindre end 50 m fra vandværkets boringer, vil en evt. forureningsfane kunne nå boringerne. Vandværket anbefales at informere grundejerne mht. at vandværket skal alarmeres såfremt der sker uheld ved olietankene.

Holstebro Kommuner vil gøre Kloakforsyningen opmærksom på BNBO’ets placering, og alt efter kloaknettets alder og tilstand, anmodes Kloakforsyningen om at sætte videoinspektion og overvejelser om renovering af kloaknettet højt på prioriteringslisten. Kommunen vil gøre Beredskabet opmærksom på boringers og BNBO’s placering, så der kan tages højde for disse i tilfælde af uheld fra/ved veje.

Holstebro Kommune vil kontakte Region Midt med henblik på at få opprioriteret indsatsen for de 4 V1 kortlagte lokaliteter, der er beliggende i BNBO.

Ulfborg Vandværk indvinder fra fire boringer hhv. DGU nr. 73.572, 73.635, 73.775 og 73.821. Boringerne er filtersat fra ca. 50 til 70 meter under terræn i et miocænt magasin (Odderup sand). Der er begrænset med dæklag af ler over magasinet.

Vandværket har ikke problemer med at overholde de forskellige kvalitetskrav for drikkevand. Råvandet i boringerne er reduceret, uden nitrat og med et moderat sulfatindhold på omkring 30 mg/l i alle boringerne. Indholdet af sulfat har tidligere været højere, for DGU nr. 73.635 endda over 50 mg/l, men indholdet har været faldende de sidste 10 år, se figur med udviklingen i sulfatindhold. Ved seneste analyse i DGU nr. 73.635 og 73.821 er indholdet af sulfat dog steget en smule.

Boringerne har et kloridindhold på mellem 44  og 64 mg/l. Ved seneste analyse i DGU nr. 73.775 er der fundet et indhold på 64 mg/l og indholdet er generelt stigende i denne boring. Det samme er tilfældet for DGU nr. 73.821, hvor der er målt 61 mg/l klorid ved seneste analyse i 2019.

Der er ikke arsen i råvandet. Der er et højt indhold af aggressiv kuldioxid i alle boringer med koncentrationer omkring 22-27 mg/l. Vandværket overholder dog kvalitetskriteriet for indhold af aggressiv kuldioxid i drikkevand.

I nedenstående skema er opstillet de væsentligste grundvandskemiske parametre for de 4 boringer, hvoraf den seneste analyse for boring DGU nr. 73.572 er fra oktober 2018, for boring DGU nr. 73.635 fra oktober 2017, for boring DGU nr. 73.821 fra juni 2019 og for boring DGU nr. 73.775 fra juli 2020.

Udvalgte kemiske stoffer i råvandet fra boringerne. Tallet i parentes angiver grænseværdien i drikkevand.

Der er jf. miljøstyrelsens vandtype klassificering tale om en vandtype C i alle boringerne. Vandtype C er kendetegnet ved at være uden ilt og nitrat og med et moderat eller forhøjet indhold af sulfat. Der er ofte tale om grundvand ældre end 50 år, som derfor kun sjældent er forurenet.

Udviklingen i sulfatindholdet i boringerne tilhørende Ulfborg Vandværk:

Ulfborg Vandværk – Sulfat

Sulfatindhold i boringerne ved Ulfborg Vandværk.

Der er fundet indhold af sprøjtemidler i alle de fire indvindingsboringer ved Ulfborg Vandværk.

I boring DGU nr. 73.572 er der i den seneste analyse fra oktober 2018 fundet 0,028 µg/l Metribuz-desam-diket og 0,01 µg/l CGA108906. Der har tidligere været fund af begge stoffer i 2014. I 2014 var der også fund af Bentazon (0,01 µg/l). Der blev i 2010 fundet et indhold 2,6-Dichlorbenzamid (BAM) på 0,01 µg/l. Senere prøver har været uden fund af stoffet.

I boring DGU nr. 73.635 er der i seneste analyse fra 2017 fundet 0,01 µg/l CGA108906. I 2013 er fundet et indhold af 0,02 µg/l Bentazon. Seneste analyse er uden fund af Bentazon.

I boring DGU nr. 73.775 er der i seneste analyse fra 2020 fundet 0,01 µg/l Metribuz-desam-diketo. Stoffet er også set i forrige prøve. Der er også i seneste analyse fra 2020 fundet 0,012 µg/l DMS. I en udvidet analysepakke fra 2019 er der fundet 0,019 µg/l pentachlorbenzen og 0,038 µg/l hexachlorbenzen. Der er kun analyseret for disse stoffer i 2019. I en tidligere analyse fra 2012 blev der målt indhold af 0,02 µg/l Bentazon.

I boring DGU nr. 73.821 blev der i seneste analyse fra 2019 fundet 0,014 µg/l 2,6-Dichlorbenzamid, 0,022 µg/l bentazon og 0,049 µg/l Metribuz-desam-diketo. Stofferne har også været fundet tidligere i boringen.

I seneste rentvandsprøve fra 2020 er der fundet et indhold af Metribuzin-diketo og DMS. Der har tidligere også været andre stoffer i rentvandet. Der er aldrig målt et indhold af pesticider over grænseværdien for drikkevand.

Prøverne fra boringerne bliver udtaget hvert fjerde år, mens der er en, og nogle gang, to rentvandsprøver med pesticider hvert år. På nedenstående figur er vist fund af pesticider i hver boring og i rentvandet, som en sum af pesticidfund i den enkelte analyse. I de tilfælde, hvor der er 2 fund af samme stof i samme år (kun aktuelt for rentvand), tæller indholdet kun med en gang. Da prøverne for boringer udtages hvert fjerde år er fund af pesticider i boringer vist som søjler, da vi reelt ikke kender indholdet mellem hver prøverunde, mens indholdet af pesticider er vist som en kurve.

Ulfborg Vandværk - Pesticider

Fund af pesticider vist som en sum af de forskellige stoffer, der er fundet i den enkelte boring og i rentvandet i det pågældende år.

Der har siden 2012 været et indhold af pesticider på mellem 0,03 og 0,06 µg/l i rentvandet. Indholdet af pesticider i boringerne har varieret, men der er fundet de højeste koncentrationer i DGU nr. 73.821 og DGU nr. 73.775. At indholdet af pesticider i rentvandet er lavere end der er fundet DGU nr. 73.821, skyldes at rentvandet som udgangspunkt er en blanding af vandkvaliteten fra flere boringer.

Generelt er der i alle boringer og i rentvandet tale om lave koncentrationer under grænseværdien for drikkevand. Der er tale om pesticider og nedbrydningsprodukter af pesticider, der er forbudte at anvende i dag, men de mange fund af forskellige sprøjtemidler viser, at magasinet i nærområdet til boringerne er sårbart over for sprøjtemidler.

Jf. trinmodellen for overvågning af pesticider vil der skulle udtages hyppigere boringskontroller fremadrettet. Dette aftales nærmere med Holstebro Kommune.

Arealanvendelsen inden for indvindingsoplandet udgøres primært af natur- og skovarealer. En del af oplandet ligger også i Ulfborg by, således er boringerne beliggende i byen. Jernbanen skære gennem indvindingsoplandet ca. 400 m øst for boringerne.

I forbindelse med beregning og optegning af BNBO er den gennemsnitlige nitratudvaskning inden for indvindingsoplandet beregnet til 15 mg NO3/l og inden for BNBO til 11 mg/l. Beregningerne er baseret på landbrugsregisterdata fra perioden 2007-2011.

Der er registreret 20 forureningslokaliteter indenfor indvindingsoplandet til Ulfborg Vandværk, heraf er de 7 lokaliteter V2 kortlagte. Lokalitet 679-30081 er beliggende indenfor BNBO, der er tale om ”detailhandel”, hvor der er fundet tungmetaller i jord. Der er ligeledes 4 V1 kortlagte lokaliteter indenfor BNBO. I forbindelse med risikovurderingen indenfor BNBO er det vurderet at Region Midt bør fastlægge den endelige risiko for forurening af grundvandsmagasinet.