Indsatsplan Holstebro | Haderup
Indsatsplan Holstebro Kommune handler om beskyttelse af grundvandet i hele Holstebro Kommune. Planen beskriver de beskyttelsestiltag, som vurderes at være nødvendige ud over den generelle beskyttelse af grundvandet for at sikre, at forsyningen med rent drikkevand også i fremtiden kan baseres på rent grundvand. Med planen erstattes de tidligere indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse omkring Holstebro (Holstebro, Frøjk, Nr. Felding og Gadegård Vandværks kildeplads).
Indsatsplan, beskyttelse af grundvandet, forsyning, drikkevand, indsatsplaner, grundvandsbeskyttelse, Vandværk, kildeplads
50878
page-template-default,page,page-id-50878,page-child,parent-pageid-50655,edgt-core-1.2,ajax_fade,page_not_loaded,,vigor child-child-ver-1.0.0,vigor-ver-1.12, vertical_menu_with_scroll,smooth_scroll,wpb-js-composer js-comp-ver-6.7.0,vc_responsive

Haderup Kortlægningsområde udgøres af et OSD der ligger i området omkring Borbjerg og Nordre Feldborg Plantage og strækker sig op til Vinderup. Det er dog kun den sydlige del af OSD der indgår i Haderup Kortlægningen. Indvindingsoplandene til Herrup Vandværk, Mogenstrup Vandværk og Feldborg Vandværk indgår ligeledes i kortlægningsområdet. I kortlægningsområdet er der følgende vandværker: Mogenstrup, Herrup, Sandagergård, Haderup og Feldborg. De to sidstnævnte er beliggende i Herning Kommune, mens de øvrige vandværker er beliggende i Holstebro Kommune.

 

Statens grundvandskortlægning er afrapporteret i ”Naturstyrelsen, Redegørelse for Haderup Kortlægningsområde, Afgiftsfinansieret Grundvandskortlægning, 2015”. Nærværende beskrivelse af de geologiske, hydrologiske og grundvandskemiske forhold er et resumé af nævnte redegørelse.

Haderup kortlægningsområde

Vandindvinding

Ud over indvinding af grundvand til almene vandforsyninger, er der i kortlægningsområdet indvinding af vand til industriformål, markvanding og gartneri. Markvanding udgør både den største tilladte og den største reelle indvindingskategori i området og der er generelt mange markvandingsanlæg i OSD. Den samlede indvindingstilladelse til markvanding udgør knap 2,1 mio. m3/år. Til sammenligning er der tilladt indvinding til vandværker på 556.000 m3 årligt. Der blev i 2014 indvundet i alt 1,4 mio. m³, heraf udgjorde indvindingen til de almene vandforsyninger omkring 440.000 m³.

 

Stort set alle vandværkerne indvinder under 100.000 m³ årligt, kun Sandagergård Vandværk indvinder mere, idet dette vandværk indvinder omkring 260.000 m3 årligt. Vandværkets indvinding udgør 60% af den samlede indvinding fra vandværkerne i området.

Grundvandets strømningsretning

Der er opstillet en grundvandsmodel for et område, der er betydeligt større end selve kortlægningsområdet, idet der er udarbejdet en samlet model, der dækker både Ørslevkloster-Sparkær området og Haderup området mod sydvest. Modelranden er primært afgrænset ud fra grundvandets potentialeforhold samt vandløb og i god afstand fra OSD og indvindingsoplande til vandværker. Dette er bl.a. gjort for at undgå ”randeffekter” omkring selve kortlægningsområdet. Modelområdet udgør i alt 965 km2.

  Vha. grundvandsmodellen er potentialet (vandtrykket) i hvert grundvandsmagasin beregnet. Det simulerede potentiale for KS2 og MS3, som er de mest udbredte grundvandsmagasiner, ligner hinanden og har den samme strømningsretning. Der må antages at være en vis hydraulisk kontakt mellem de to magasiner. For begge magasiner er der et potentialemæssigt toppunkt i Borbjerg og Sevel Plantager, hvorfra vandet strømmer i alle retninger ud af OSD.   Potentialet i kvartært magasin “KS2”:

Potentiale_KS2

Indvindingsoplande

Med udgangspunkt i en opstillet grundvandsmodel er der beregnet indvindingsoplande for de enkelte vandværker. Indvindingsoplandet er det område indenfor hvilket, der strømmer grundvand i de vandmættede jordlag hen til den givne indvindingsboring.

 

Der er taget udgangspunkt i de tilladte indvindingsmængder ved beregningerne. Indvindingsoplandene er bestemt på baggrund partikelbanesimuleringer, hvor partikler fra deres startplacering ved boringerne er fulgt tilbage til det sted, hvor de kom ind i modellen sammen med grundvandsdannelsen til det øverste beregningslag. For at øge sikkerheden, hvor med disse oplande optegnes, er der udført en såkaldt stokastisk oplandsanalyse. Ved en sådan analyse optegnes en række forskellige indvindingsoplande for hver vandværksboring. For hvor beregning ændres den hydrauliske ledningsevne i de forskellig modellag, som et udtryk for modellens usikkerhed.

 

Selve afgrænsningen af indvindingsoplandene tager udgangspunkt i afgrænsningen af partikelbanerne efter 200 års transporttid i kombination med de celler, som mere end 80 % af partiklerne gennemløber ifølge de stokastiske modelkørsler. Herefter er indvindingsoplandene tillagt en buffer på 100 m. Endelig er også vandværksboringernes 300 m zone inkluderet i de optegnede indvindingsoplande.

 

De grundvandsdannende oplande er ligeledes bestemt ved ovenstående partikelbanesimuleringer, hvor de grundvandsdannende oplande er bestemt ud fra partiklernes endepunkter kombineret med de endepunkter, hvor mere end 80 % af partiklerne ender ifølge de stokastiske modelkørsler.

 

Vandværkerne indvinder generelt vand, der dannes inden for få kilometer fra den enkelte kildeplads. Som det fremgår af figuren, er det potentialemæssige toppunkt centralt i OSD styrende for de tre indvindingsoplande, der er beliggende i eller ved OSD.

 

Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande:

oplande

Landskab og jordarter

Hovedopholdslinjen, som markerer nordøst-isens maksimale udbredelse i sidste istid, er beliggende i vest-østgående retning umiddelbart nord for OSD, hvilket kan ses ved et markant højere terræn nord for OSD. Terrænet falder jævnt fra nord mod syd i OSD. Således er terrænet omkring kote 55 m i den nordlige del og omkring kote 20 i den sydlige del af OSD.

 

Mogenstrup Vandværks indvindingsopland i den nordøstlige del af kortlægningsområdet er beliggende i et forholdsvis lavtliggende område ved Haderup Å omkring kote 10 til 20 m.

  Stort set hele kortlægningsområdet er beliggende på Karup Hedeslette, som blev dannet, da NØ-isen stod ved Hovedopholdslinjen, og smeltevandet strømmede ud mod vest. I det aktuelle område strømmede vandet dog mod syd. Den del af hedesletten, der er beliggende i OSD, betegnes Sønderhede. Den nordvestlige del af OSD er beliggende bag ved Hovedopholdslinjen og landskabet kan karakteriseres som et dødisområde. Øst og vest om OSD ses markante tunneldale, hvor smeltevandet har strømmet mod syd ud på hedesletten.

De terrænnære aflejringer består overvejende af senglacial ferskvandssand relateret til Karup Hedeslette. Der ses en skarp grænse mellem de sandaflejringer, der er relateret til hedesletten i syd, og moræneaflejringer som moræneler og –sand samt smeltevandssand mod nordvest i OSD. Hovedopholdslinjen fremstår således tydeligt i de overfladenære aflejringer.

 

Der ses endvidere postglacialt ferskvandssand i forbindelse med Skave Å i OSD og langs Haderup Å i den østlige del af OSD og ved Mogenstrup Vandværk. Enkelte steder i området ses ligeledes postglaciale flyvesandsaflejringer.

 

De terrænnære jordarter (GEUS jordartskort):

Jordartskort (GEUS)

Grundvandsmagasiner

Med udgangspunkt i en geologisk forståelsesmodel er der opstillet en 3D model af de geologiske lag, der har betydning for grundvandets strømning. Modelområdet dækker et væsentligt større område end selve Haderup Kortlægningsområde. 3D modellen er anvendt til at afgrænse magasinernes udbredelse og dæklagenes tykkelser.

 

Der er i kortlægningsområdet både kvartære sandmagasiner og prækvartære sandmagasiner fra miocæn. Vandværkerne der er beliggende i Holstebro Kommunen indenfor kortlægningsområdet indenfor dog kun fra det kvartære magasin, kaldet ”KS2”. Sandlaget består af kvartære sedimenter, primært i form af smeltevandssand og morænesand, samt i mindre omfang af smeltevandsgrus. Laget er tilstede i stort set hele kortlægningsområdet, men ses i de største mægtigheder i lavninger og begravede dale. I den begravede dal i den vestlige del af OSD opnår laget tykkelser på op til 100 m.

 

Der er ligeledes miocæne sandmagasiner i området. Disse udgør det primære grundvandsmagasin er de mindre områder hvor det kvartære KS2 ikke er tilstede.

 

Udbredelsen af det kvartære magasin “KS2”:

Udbredelse magasin "KS2"

Dæklag

Den naturlige beskyttelse af grundvandet består af de lerdæklag, der er over magasinerne og igennem hvilke det nedsivende vand skal strømme, førend det når magasinet.

 

Den akkumulerede lertykkelse over det kvartære magasin består af summen af to overliggende lerlag. I den sydvestlige del af OSD er lerlagene forholdsvis tynde eller helt fraværende. Kun i den nordvestlige del af OSD og ved Mogenstrup Vandværk er lagene af en sådan tykkelse, at de yder beskyttelse af grundvandet.

 

Tykkelse af lerdæklag over magasin “KS2”:

Lerdæklag over magasin "KS2"

Nitrat

Nitrat er væsentlig i forhold til at vurdere grundvandskvaliteten og grundvandsmagasinets sårbarhed. Kvalitetskravet for nitrat i drikkevand er 50 mg/l. Hvis grundvandet er sårbart overfor nitrat, kan det betyde, at det også kan være sårbart overfor andre stoffer som f.eks. miljøfremmede stoffer.

 

Nitrat stammer fra gødningen, som spredes på landbrugsarealerne, men der vil også under naturarealer ske en udvaskning af nitrat i forbindelse med nedbrydningen og omsætningen af det organiske stof i jordbunden. Udvaskningen under naturarealer er dog betydeligt mindre end under landbrugsarealer.

 

Hvorvidt den nedsivende nitrat når grundvandsmagasinet, afhænger af jordens evne til at nedbryde og omsætte nitraten. Såfremt jordlagene har tilstrækkelig med reduktionskapacitet, i form af bl.a. pyrit, vil nitraten blive nedbrudt længe før, det når grundvandsmagasinet.

 

Indenfor OSD og indvindingsoplande er der analyseret for nitrat i 67 boringer. 47 boringer er uden nitrat, heraf er der to boringer, som har et minimalt indhold under 1 mg/l. 20 boringer indeholder nitrat, og i 7 af disse er indholdet større end 50 mg/l. Nitratindholdet er mest udbredt i det øverste terrænnære magasin KS1, hvor 13 ud af de 20 boringer med nitrat er filtersat. Der er også fundet nitrat i enkelte boringer i KS2 og i de 2 øverste af de miocæne magasiner (MS1 og MS2).

 

Nitratfundene er koncentreret omkring den nordøstlige del af OSD med en række overskridelser af grænseværdien i KS1. I den nordvestlige del af kortlægningsområdet er der ikke påvist nitrat, men her er boringerne typisk også filtersat i KS2 og de miocæne magasiner. I en boring i KS2 er der fund over 50 mg/l og i to boringer i de miocæne magasiner er der fund over 50 mg/l. De to miocæne boringer (DGU nr. 64.512 og 64.655) er placeret ganske tæt ved hinanden og tæt ved Skave Å. Der er stort set kun sand fra terrræn og ned til filtrene, som sidder hhv. 42 og 47 m under terræn. Boringen filtersat i KS2 har filtertop 42 m under terræn. Der er sand og 12 m moræneler over filtret. Der er målt knap 84 mg/l i en ”feltmåling” fra 2000. Sulfatindholdet er i samme måling kun målt til 18 mg/l. Det høje nitratindhold skal nok tages med et vist forbehold i forhold til, at der er tale om en feltmåling.

 

Sammenfattende for nitrat kan det konkluderes, at der er fundet nitrat i store dele af det terrænnære magasin KS1 i forholdsvis høje koncentrationer, men også lokalt i KS2 og de øverste miocæne magasiner. Hovedparten af boringer filtersat i KS2 eller de miocæne magasiner er dog uden indhold af nitrat.

 

Nitratindhold er boringerne:

4.22 Nitrat

Sulfat

Pyrit, som er et naturligt forekommende mineral bestående af jern og sulfid, oxideres ved kontakt med nitrat eller ilt, der optages af vandet ved overfladen og nedsiver gennem jordlagene. Oxidationen af pyrit modvirker således, at nitrat nedsiver til grundvandsmagasinerne. Ilt kan også transporteres ved diffusion igennem den umættede zone, hvilket giver langt hurtigere forbrug af jordlagenes reduktionskapacitet, hvis f.eks. grundvandsspejlet sænkes omkring en boring pga. oppumpning. Det skal bemærkes, at der er tale om en irreversibel proces, hvor jordens pyritindhold og dermed en del af nitratreduktionskapaciteten opbruges gradvist. Endvidere skal det også bemærkes, at nitrat også kan omdannes ved reaktion med organisk stof eller ferrojern.

 

Ved pyritoxidation med ilt eller nitrat dannes sulfat og pH falder, hvis der ikke er tilstrækkelig bufferkapacitet i magasinet. Høje og stigende sulfatkoncentrationer er altså tegn på en tiltagende andel af ungt grundvand, som har indeholdt væsentlige mængder nitrat (eller ilt), da det blev dannet. Efterfølgende faldende sulfatkoncentrationer og eventuelt forekomst af nitrat vil være det første tegn på, at magasinets nitratreduktionskapacitet er ved at være opbrugt.

 

Hovedparten af boringerne inden for OSD og indvindingsoplandene har et indhold på under 50 mg/l. Således har 47 boringer ud af 65 et indhold under 50 mg/l, heraf har de 17 et indhold under 20 mg/l, som indikerer sulfatreducerende forhold. Kun 5 boringer har et sulfatindhold over 100 mg/l. Tre af boringerne er filtersat i KS1 og to er filtersat i KS2. Der er bl.a. tale om både nuværende og tidligere indvindingsboring til Herrup Vandværk.

 

Aggressiv Kuldioxid

Når der ikke er tilstrækkeligt med kalk i jorden til at neutralisere den syre den dannes f.eks. ved nedbrydning af organisk stof vil der optræde et indhold af aggressiv kuldioxid i vandet. Aggressiv kuldioxid er skadeligt, da det er en syre der angriber installationer på vandværket og i husholdninger, med risiko for at der kan frigives skadelige tungmetaller til drikkevandet. I forhold til drikkevandskvalitetskriteriet må der ikke være aggressiv kuldioxid i drikkevandet og grænseværdien sættes til 2 mg/l, der typisk er detektionsgrænsen.

 

Generelt er de terrænnære jordlag i kortlægningsområdet syd og vest for Hovedopholdslinjen kalkfri, hvilket bl.a. ses ved, at vandet i dele af kortlægningsområdet er meget blødt. At der ikke er kalk i jordlagene betyder også, at der er aggressivt kuldioxid i mange boringer. Således er der fundet indhold af aggressivt kuldioxid i 31 boringer. Indholdet af aggressivt kuldioxid er højt i den centrale og sydlige del af kortlægningsområdet. I den nordlige del af området, som ligger tæt ved Hovedopholdslinjen, er der sandsynligvis mere kalk i jordlagene til at neutralisere den opløste kuldioxid. Der er aggressiv kuldioxid i både de kvartære og miocæne magasiner.

 

Sprøjtemidler

Sprøjtemidler bruges både på marker, i haver, langs veje og jernbaner, i plantager og på gårdspladser. Desværre finder man dem også i grundvandet. Flere sprøjtemidler er blevet forbudt pga. risikoen for forurening af grundvandet. Kvalitetskravet for drikkevand mht. sprøjtemidler er 0,1 µg/l, og hvis der forekommer flere forskellige på samme tid, må den samlede koncentration ikke overstige 0,5 µg/l.

 

Der er analyseret for sprøjtemidler i vandprøver indenfor kortlægningsområdet i 42 indtag, heraf indeholder 6 boringer et eller flere sprøjtemidler. I 36 indtag har der ikke været fund, hverken ved nyeste eller tidligere udførte analyser. Det skal bemærkes, at en stor del af fundene stammer fra GRUMO overvågningsboringer, som er filtersat forholdsvis terrænnært. Fundprocenten er således omkring 14 %, hvilket er lavt i forhold til landsgennemsnittet på 25 %. Der er fundet stofferne: AMPA, Glyphosat, CPA, Propiconazol, Metribuz-desam-diket, Metribuzin-diketo, PPU (IN70941), Atrazin-desisopropy og Bentazon.

 

PPU (IN70941) er et nedbrydningsprodukt fra Rimsulfuron1, som er et sprøjtemiddel anvendt i forbindelse med kartoffeldyrkning. Metribuz-desam-diket er ligeledes et nedbrydningsprodukt fra et sprøjtemiddel, der anvendes i forbindelse med kartoffeldyrkning, nemlig Metribuzin. Propiconazol er et fungicid, der anvendes til svampebekæmpelse.

Sårbarhed overfor nitrat

Magasinet vurderes sårbart overfor nitrat, hvor der er nitrat i grundvandet eller hvor den geologiske beskyttelse er ringe, d.v.s. hvor der er tynde eller ingen dæklag af ler over grundvandsmagasinet. Der tages udgangspunkt i det øverste primære grundvandsmagasin, hvorfra hovedparten af drikkevandet indvindes. I Haderup Kortlægningsområde består det primære grundvandsmagasin af forskellige magasiner i forskellige dele af kortlægningsområdet. Det primære magasin i OSD er defineret som det magasin, hvor fremtidens drikkevandsressource findes. Flere steder fungerer dette magasin også som nuværende drikkevandsressource. I indvindingsoplandene uden for OSD er det primære magasin defineret som det magasin, der indvindes fra.

 

Det primære magasin udgøres primært af det kvartære magasin KS2, også i indvindingsoplandene til Sandagergård, Herrup og Mogenstrup Vandværker. I den sydlige del af OSD ved Hogager er KS2 ikke til stede, hvorfor det underliggende MS1 udgør det primære magasin her. Magasin MS2 er det øverste primære magasin i den nordvestlige del af OSD, da KS2 her kun er tilstede i begrænset omfang og da MS1 er helt fraværende her.

 

Det generelt tynde dæklag af akkumuleret reduceret ler, der er i området, betyder, at store dele af det øverste primære magasin vurderes at have stor eller nogen sårbarhed overfor nitrat. Der er dog områder, bl.a. ved Mogenstrup og ved den nordvestlige del af OSD og i dele af den østlige del af OSD, hvor det primære magasin er vurderet at have lille sårbarhed.

 

Det skal bemærkes, at der ved Mogenstrup Vandværk, ud over den lille sårbarhed, også er nogle mindre områder, hvor magasinet er vurderet til nogen sårbarhed.

 

Sårbarhedszonering i kortlægningsområdet:

sårbarhed

Nitratfølsomme Indvindingsområder

Afgrænsningen af nitratfølsomme indvindingsområder tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens zoneringsvejledning og Naturstyrelsens notat om sårbarhedsvurdering og udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder. Nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses, hvor grundvandmagasinet har stor nitratsårbarhed, og hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet. Hvor grundvandsmagasinet har nogen nitratsårbarhed og der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet afgrænses som udgangspunkt nitratfølsomme indvindingsområder, men der foretages dog en konkret vurdering af behovet for afgrænsning. Der afgrænses ikke nitratfølsomme indvindingsområder hvor grundvandsmagasinet har lille nitratsårbarhed, uanset størrelsen af grundvandsdannelsen.

 

Der sker grundvandsdannelse i stort set hele kortlægningsområdet, men der er dog områder langs med nogle af vandløbsstrækningerne, hvor der ikke sker grundvandsdannelse, da der er opadrettet gradient.  I nogle af disse områder langs vandløbene er grundvandsmagasinet vurderet til nogen eller stor sårbarhed. Den manglende grundvandsdannelse får således betydning, om end begrænset, for afgrænsningen af det nitratfølsomme indvindingsområde (NFI).

 

Det skal bemærkes, at hvor indvindingsoplandet til Mogenstrup Vandværk tidligere har været afgrænset som NFI, men kortlægningen har vist, at magasinet har lille sårbarhed, hvorfor der fremadrettet ikke afgrænses NFI i indvindingsoplandet.

 

Nitratfølsomme Indvindingsområder:

6_5 NFI

Indsatsområder

Indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses indsatsområder, hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet i forhold til nitrat. Afgrænsningen sker på baggrund af en konkret vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcerne. Større sammenhængende områder med skov, mose, fredning og vådområde, hvorfra der som udgangspunkt kun sker en begrænset nitratudvaskning, afgrænses ikke som indsatsområder. Hvis arealanvendelsen eller forureningstruslen på disse arealer senere ændres, kan der blive behov for at justere udpegningen.

 

Arealanvendelsen viser, at der findes større potentielle landbrugsområder og enkelte mindre byområder indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder. På disse arealer vurderes der i udgangspunktet at være eller kunne blive behov for en særlig beskyttelsesindsats over for nitrat. En stor del af området udgøres af større sammenhængende områder med fredskov og ved Borbjerg findes et sammenhængende område med beskyttet natur, hvorfra der må forventes at være en blivende minimal nitratudvaskning. Her udpeges der ikke indsatsområde.

 

Indsatsområder:

IO