Vinderup

Vandindvinding

Indvindingen i kortlægningsområdet foregår til de almene vandværker, til markvanding og til industri. Derudover er der en række enkeltindvindere i området. Markvanding udgør den største samlede indvinding af vand og er cirka dobbelt så stor som indvindingen til de almene vandværker. Der foregår endvidere en ikke uvæsentlig indvinding af vand til industrien.

Grundvandets strømningsretning

Miljøcenter Ringkøbing har med udgangspunkt i pejlinger fra boringer udarbejdet nogle overordnede potentialekort for henholdsvis ”de terrænnære magasiner”, ”de regionale magasiner” og ”de dybtliggende magasiner”. Der er for kortlægningsområdet endvidere opstillet en grundvandsmodel. For de lag i modellen der udgør grundvandsmagasinerne er der genereret et potentiale der repræsenterer grundvandets trykforhold.

Der ses en rimelig overensstemmelse når det simulerede potentialebilled for det lag der svarer til Vinderup magasinet (lag 8 i modellen) sammenholdes med potentialebilledet for ”det regionale magasin”, der repræsentere det samme magasin som Vinderup magasinet.  Modellens simulerede vandspejl ligger dog en smule højere end det målte vandspejl.

Potentialet i Vinderup magasinet:

Indvindingsoplande

Med udgangspunkt i en opstillet grundvandsmodel er der beregnet indvindingsoplande for de enkelte vandværker. Indvindingsoplandene omfatter de arealer, hvor modellen viser, at der strømmer grundvand til vandværkernes indvindingsboringer. Der er taget udgangspunkt i de nuværende indvindingsmængder ved beregningen. For at øge sikkerheden, hvor med disse oplande optegnes, er der udført en såkaldt stokastisk oplandsanalyse. Ved en sådan analyse optegnes en række forskellige indvindingsoplande for hver vandværksboring. For hvor beregning ændres den hydrauliske ledningsevne i de forskellig modellag, som et udtryk for modellens usikkerhed.

Selve afgrænsningen af indvindingsoplandene foretages som udgangspunkt ud fra de områder hvor 80 % af indvindingsoplandene fra den stokastiske oplandsanalyse er beliggende. Der er dog også taget hensyn til de områder hvor grundvandsmodellen har beregnet at vandet primært siver ned fra terrænoverfladen. Endelig er der taget hensyn til, at 300 m zonen rundt om hver indvindingsboring skal være indeholdt i indvindingsoplandet.

Det indvundne grundvand er for de fleste vandværker en blanding af ungt og gammelt vand. 5 vandværker indenfor kortlægningsområdet indvinder vand med en beregnet middelalder på eller under 35 år. Og der er således tale om forholdsvis ungt vand. Kun Sevel Vandværk indvinder vand med en meget høj middelalder på godt og vel 100 år. Det skal bemærkes, at der i nogle vandværksboringer er foretaget en såkaldt CFC aldersdatering af grundvandet. Disse viser generelt, at vandet er en del ældre end beregnet ud fra grundvandsmodellen.

På nedenstående figur er dels vist partikelbanerne dels de såkaldte ”endpoints”, som repræsenterer de områder, hvor vandet primært siver ned fra terrænoverfladen (grundvandsdannende områder).

Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande:

Den stokastiske oplandsanalyse er præsenteret ved at vise det procentvise antal af indvindingsoplande i en række celler på 100×100 m. På figuren er endvidere vist den endelig afgrænsning af indvindingsoplandene.

Stokastisk oplandsberegning:

Landskab og jordarter

Området mellem Vinderup, Ryde og Sevel kan karakteriseres som et morænelandskab med dødisrelief og et øst-vest orienterede randmorænestrøg mellem Sevel og Ryde. Umiddelbart vest for morænelandskabet vest for OSD) ses en større dalstruktur (tunneldal). Tilsvarende ses en markant dalstruktur øst for morænelandskabet. Mod syd og nord er morænelandskabet omgivet af smeltevandssletter. Ejsing vandværk og indvindingsoplandet til vandværket ligger på en smeltevandsslette (Karup Dalens Hedeslette).

Hovedopholdslinjen for Nordøstisens isfremstød er sammenfaldende med morænelandskabets sydgrænse mod den sydlige smeltevandsslette. Denne smeltevandsslette benævnes Karup Hedeslette, og er aflejret af smeltevandsfloder, der udsprang i gletscherporte langs med israndens ved Hovedopholdslinjen.

Topografien kan inddeles i 4 karakteristiske områder bestående af hhv. Karup Dalens Hedeslette mod nord, det højtliggende morænelandskab midt i kortlægningsområdet, dalstrøgene, samt endelig den nordligste del af Karup Hedeslette mod syd. Den del af Karup Hedeslette der ligger indenfor kortlægningsområdet ligger generelt i kote 35 – 40 m, mens terrænet på Karup Dalens Hedeslette mod nord generelt ligger i et lavere koteniveau mellem 0 og 25 m. Store dele af morænelandskabet centralt i kortlægningsområdet ligger i koteniveauet på 35 – 60 m, men i morænelandskabet randmorænestrøg er der lokalt koter op mod 110 m.

På nedenstående figur er vist et jordartskort over de terrænnære jordarter. På Karup Hedeslette består de øvre jordlag langt overvejede af senglacial ferskvandssand, mens de på Karup Dalens Hedeslette består af såvel senglacial ferskvandssand, smeltevandssand og smeltevandsler. Morænelandskabet er domineret af moræneler og smeltevandssand. En del mindre områder er også præget af smeltevandsler. I de dybe dale og langs vandløbene ses postglacial ferskvandssand.

Jordartskort (GEUS):

Grundvandsmagasiner

Der er i kortlægningsområdet både kvartære sandmagasiner og prækvartære sandmagasiner fra miocæn.

Forholdsvis dybtliggende og tykke sekvenser af smeltevandssand af Sen Elster alder udgør det primære grundvandsmagasin i området. Magasinet er beliggende under tykke aflejringer af smeltevandsler og -silt. Inden for de tykke sekvenser af smeltevandssand er der enkelte steder i boringerne morænelersaflejringer. Magasinet betegnes ”Vinderup magasin”.

Udbredelse af Vinderup magasin:

Over det Vinderup magasinet er der flere sandlag som i dele af kortlægningsområdet er vandmættede. Disse sandlag betegnes ”Sekundært magasin”. Der er intet ”Sekundært magasin” i den centrale del af området. Årsagen til dette er, at vandspejlet er beliggende under bunden af sandlagene.

For så vidt angår de miocæne lag bygger den geologiske tolkning på forholdsvis få data, da kun enkelte boringer når disse dybder. Vurderet ud fra modellen er det øverste miocæne sandlag (modellens lag 4A) det lag, der er mest udbredt af de miocæne sandlag indenfor kortlægningsområdet. Udbredelsen af dette lag fremgår af nedenstående. Det er primært i den sydligste del af området, at laget er til stede. Magasinet betegnes ”Miocænt sand”.

Udbredelsen af sekundært og miocænt magasin:

Dæklag

Den naturlige beskyttelse af grundvandet består af de lerdæklag, der er over magasinerne og igennem hvilke det nedsivende vand skal strømme, førend det når magasinet.

Som det fremgår af kortet er det kun det øverste lerlag (1B) og lerlaget umiddelbart over Vinderup magasinet (3A) der har nogen nævneværdig tykkelse. Indenfor OSD er de 2 andre lerlag stort set fraværende. Generelt er der et tykt lerdække over Vinderup magasinet undtagen i den sydligste del af kortlægningsområdet, hvor alle lerlag er forholdsvis tynde.

 Tykkelsen af lerdæklag over Vinderup magasinet:

Nitrat

Nitrat er væsentlig i forhold til at vurdere grundvandskvaliteten og grundvandsmagasinets sårbarhed. Grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l. Hvis grundvandet er sårbart overfor nitrat kan det betyde, at det også kan være sårbart overfor andre stoffer som f.eks. miljøfremmede stoffer.

Nitrat stammer fra gødningen, som spredes på landbrugsarealerne, men der vil også under naturarealer ske en udvaskning af nitrat i forbindelse med nedbrydningen og omsætningen af det organiske stof i jordbunden. Udvaskningen under naturarealer er dog betydeligt mindre end under landbrugsarealer.

Hvorvidt den nedsivende nitrat når grundvandsmagasinet, afhænger af jordens evne til at nedbryde og omsætte nitraten. Såfremt jordlagene har tilstrækkelig med reduktionskapacitet, i form af bl.a. pyrit, vil nitraten blive nedbrudt længe før, det når grundvandsmagasinet.

Der i hovedparten af boringerne i kortlægningsområdet ikke fundet nitrat. I tre af boringerne, hhv. DGU nr. 64.512, 64.653 og 64.655 er påvist koncentrationer over grænseværdien på 50 mg/l. Boringerne er filtersat i intervallet ca. 40-50 m.u.t. Fra de oprindelige borerapporter ses, at boringerne er filtersat i sandlag med rødelige farver, hvilket indikerer iltede jordlag. Dette er i overensstemmelse med at der er fundet nitrat i vandet. Flere af de boringer hvor der er påvist nitrat ligger omkring Stendis i den sydlige del af området. Boringerne er filtersat i både Vinderup magasinet og i det dybereliggende magasin af Miocænt sand. Dette hænger sammen med at de geologiske lag som repræsenterer Vinderup magasinet og lagene af Miocænt sand ligger tæt på terræn i netop dette område.

Generelt er nitraten trængt ned knap 50 meter under terræn, idet nitrat er fundet i adskillige boringer i denne dybde. Det er ikke magasintypen, men afstanden fra terræn til filtertoppen der er afgørende for nitratindholdet. Det skal bemærkes at vandspejlet ligger forholdsvist dybt, navnlig centralt i OSD, hvor vandspejlet ligger 30 meter under terræn enkelte steder endda dybere. Dette betyder at jordlagene naturligt er iltet til stor dybde. Selvom nitraten er trængt langt ned under terræn er nitraten således reelt ikke trængt specielt langt ned i magasinet.

Kort med nitratindhold i boringerne i de forskellige magasiner:

Sulfat

Et sulfatindhold over 50 mg/l indikerer, at der er tilført mere sulfat til grundvandet end der naturligt er indeholdt i det nedsivende regnvand. Kilden vil ofte være pyritoxidation. Pyritoxidation finder sted, når iltet eller nitratholdigt vand passerer pyritholdige jordlag. Pyritoxidationen reducerer ilt- og nitratindholdet under dannelse af bl.a. sulfat. Et højt sulfatindhold viser derfor, at grundvandsmagasinet og/eller de overliggende jordlag er belastet med nedsivende nitrat, eller at vandspejlet, som følge af kraftigt oppumpning, ligger lavt således, at der kan trænge ilt dybt ned i jordlagene. Grænseværdien for sulfat i drikkevand er 250 mg/l.

En del boringer i den nordlige del af OSD indeholder under 20 mg/l. I en stribe løbende fra Sevel og Djeld og mod sydøst er sulfatindholdet i råvandet i samtlige boringer forhøjet med et indhold mellem 50 og 250 mg/l.

Sulfatindholdet er sammenholdt med nitratindholdet og det viser sig for boringerne i kortlægningsområdet at sulfatindholdet i mange boringer er lavt selvom der er nitrat tilstede. Dette indikerer, at den nitratreduktion der sker i dele af området, primært sker vha. jernoxider og organisk stof – og ikke ved pyritoxidation. Generelt må nitratreduktionskapaciteten i området vurderes som forholdsvis lav for så vidt angår de øverste kvartære lag. De dybereliggende kvartære lerlag over Vinderup magasinet må dog antages at have en god nitratreduktionskapacitet.

Klorid

Trods den kystnære beliggenhed er kloridindholdet generelt fundet i forholdsvis moderate koncentrationer, og kloridindholdet i alle boringer ligger indenfor et naturligt baggrundsniveau.

Aggressiv Kuldioxid

Når der ikke er tilstrækkeligt med kalk i jorden til at neutralisere den syre den dannes f.eks. ved nedbrydning af organisk stof vil der optræde et indhold af aggressiv kuldioxid i vandet. Aggressiv kuldioxid er skadeligt, da det er en syre der angriber installationer på vandværket og i husholdninger, med risiko for at der kan frigives skadelige tungmetaller til drikkevandet. I forhold til drikkevandskvalitetskriteriet må der ikke være aggressiv kuldioxid i drikkevandet og grænseværdien sættes til 2 mg/l, der typisk er detektionsgrænsen.

I hovedparten af boringerne i området ses et indhold af aggressiv kuldioxid over 2 mg/l. I de fleste boringer er indholdet dog under 5 mg/l. Der ses intet mønster i fordelingen i forhold til magasintypen.

Arsen

Arsen er kun analyseret i 33 boringer. Samtlige indvindingsboringer tilhørende vandværkerne er analyseret for arsen. Kvalitetskriteriet for arsen er 5 μg/l. I 8 boringer, heraf en af indvindingsboringerne tilhørende Ryde-Stendis-Højbjerg Vandværk, er påvist et arsenindhold over 5 μg/l. Indholdet er generelt ikke højere end, at en normal vandbehandling på et vandværk vil reducere arsenindholdet til under grænseværdien for drikkevand på 5 μg/l. Højeste arsenindhold er fundet i det øverste filter i undersøgelsesboringen DGU nr. 64.1741, hvor der konstateret 23 μg/l. Det næsthøjeste arsenindhold på 13 μg/l er påvist i boringen med DGU nr. 54.292 i 2007. En tidligere analyse foretaget i 2003 i samme boring viste et arsen indhold på 0,4 μg/l.

Sprøjtemidler

Sprøjtemidler bruges både på marker, i haver, langs veje og jernbaner, i plantager og på gårdspladser. Desværre finder man dem også i grundvandet. Flere sprøjtemidler er blevet forbudt pga. risikoen for forurening af grundvandet. Kvalitetskravet for drikkevand mht. sprøjtemidler er 0,1 µg/l, og hvis der forekommer flere forskellige på samme tid, må den samlede koncentration ikke overstige 0,5 µg/l.

For pesticider er der gjort fund i tre boringer, mens der i to boringer (DGU nr. 64.1102 og 54.390) er tidligere fund. Der er fund af BAM, AMPA og ”4-clor,2-methylphenol”. To af boringerne med fund vurderes at være utætte eller på anden vis uhensigtsmæssigt indrettet. Umiddelbart vurderes de miljøfremmede stoffer, herunder pesticider ikke at udgøre et problem for vandindvindingen i området. De fund der er gjort i området kan sandsynligvis for hovedparten tilskrives en uhensigtsmæssig indretning eller utæthed af boringen.

Sårbarhed overfor nitrat

Magasinet vurderes sårbart overfor nitrat, hvor der er nitrat i grundvandet eller hvor den geologiske beskyttelse er ringe, d.v.s. hvor der er tynde eller ingen dæklag af ler over grundvandsmagasinet. Nitratsårbarheden skal vurderes i forhold til det ”primære” grundvandsmagasin, hvor indvindingen til de almene vandværker foregår og forventes at foregå fremover.

Det primære grundvandsmagasin er i kortlægningsområdet Vinderup magasinet. I forhold til dæklag af ler over Vinderup magasinet er det alene lerlaget umiddelbart over magasinet, der kan udgøre en beskyttelse. Dette hænger sammen med, at de lerlag der ligger højere i lagserien i store del af området er beliggende over vandspejlet og således må formodes at være iltede. Dette betyder, at disse mere terrænnære lerlag ikke udgør en nævneværdig beskyttelse mod nedsivende nitrat, da de nitratreducerende stoffer som pyrit allerede er iltede og dermed ”opbrugt”.

På kortet ses sårbarhedsvurderingen. Af kortet ses endvidere de udpegede Nitratfølsomme indvindingsområder. Det skal bemærkes at det nuværende indvindingsopland til Ejsing Vandværk er lidt smallere end det viste. Der er således også en ændret udpegning af nitratfølsomt indvindingsområde end det viste.

Nitratfølsomme Indvindingsområder

Afgrænsningen af nitratfølsomme indvindingsområder tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens zoneringsvejledning og Naturstyrelsens notat om sårbarhedsvurdering og udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder. Nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses, hvor grundvandmagasinet har stor nitratsårbarhed, og hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet. Hvor grundvandsmagasinet har nogen nitratsårbarhed og der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet afgrænses som udgangspunkt nitratfølsomme indvindingsområder, men der foretages dog en konkret vurdering af behovet for afgrænsning. Der afgrænses ikke nitratfølsomme indvindingsområder hvor grundvandsmagasinet har lille nitratsårbarhed, uanset størrelsen af grundvandsdannelsen.

Der sker grundvandsdannelse i stort set hele Vinderup Kortlægningsområdet. Der er kun fundet opadrettede gradientforhold i nærområdet til vandløbende i den nordlige del af kortlægningsområdet, altså i de områder, hvor grundvandsmagasinet i forvejen er velbeskyttet pga. tykke lerlag over magasinet.

Naturstyrelsen har efterfølgende foretaget en genberegning af indvindingsoplandet til Ejsing Vandværk. I den forbindelse er der sket mindre justeringer af det nitratfølsomme indvindingsområde (NFI) i oplandet til Ejsing vandværk. Justeringerne betyder at NFI’et er blevet lidt mindre. Der er ikke sket ændringer i NFI’et, der er udpeget inden for OSD’et i kortlægningsområde Vinderup.

De udpegede nitratfølsomme indvindingsområder fremgår af faneblad “Områder”.

Indsatsområder

Indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses indsatsområder, hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet i forhold til nitrat. Afgrænsningen sker på baggrund af en konkret vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcerne.

Større sammenhængende områder med skov, mose, fredning og vådområde, hvorfra der som udgangspunkt kun sker en begrænset nitratudvaskning, afgrænses ikke som indsatsområder. Hvis arealanvendelsen eller forureningstruslen på disse arealer senere ændres, kan der blive behov for at justere udpegningen.

Der blev i forbindelse med kortlægning ikke udpeget indsatsområder indenfor kortlægningsområdet.  Naturstyrelsen har dog i 2012 justeret indsatsområderne. Således udpeges i Ejsing vandværks opland  et indsatsområde med hensyn til nitrat. Området ligger inden for det nitratfølsomme indvindingsområde (NFI), men er beskåret i forhold til dette. Området med hede i den nordlige del af NFI’et er ikke udpeget, da det drejer sig om sammenhængende naturområder, hvorfra der er en blivende minimal nitratudvaskning, der ikke vurderes at udgøre en risiko for grundvandet. Et område med skov i den østlige del af NFI’et er af samme grund ikke udpeget til indsatsområde. Det øvrige område er landbrugsarealer med høj potentiel nitratudvaskning, samtidig med at potentialeforhold og lertykkelseskort tyder på, at der er nogen sårbarhed i området.

I OSD’et udpeges et indsatsområde inden for det allerede udpegede NFI. Det udpegede indsatsområde er sammenfaldende med NFI’et. Området er landbrugsområde med potentielt høj nitratudvaskning, og samtidig er det et område med ringe beskyttelse fra lerlag. Der er fundet nitrat i flere boringer i det primære magasin, og der ses et forhøjet sulfatindhold i nitratfrie boringer. Det forhøjede sulfatindhold indikerer at der udvaskes nitrat i området.

Indsatsområderne fremgår af fanebladet “Områder”.