Vandværkets indsats er sammenfattet i nedenstående tabel.
| | |
---|
Emner | Vandværkets indsats | Tidsfrist |
Sprøjtemidler | Sikre aftaler om ophør af anvendelse af sprøjtemidler på landbrugsarealer indenfor BNBO. | 31.12.22 |
| Undersøge muligheden for at indgå frivillige aftaler med haveejere indenfor BNBO om ophør af anvendelse af sprøjtemidler | 31.12.21 |
| Information til haveejere indenfor indvindingsoplandet om risiko ved anvendelse af sprøjtemidler. Særlig vigtigt i nærområdet til vandværket. | 31.12.21 |
| Overvåge sprøjtemidlerne i forbindelse med boringskontrollerne. Genanalysere boringer ved eventuelle fremtidige fund af sprøjtemidler. Overveje boringernes fremtidige anvendelse ved gentagne fund af sprøjtemidler over 0,05 µg/l og find alternative indvindingsmuligheder ved gentagne fund over grænseværdien på 0,10 µg/l, jf. indsatsplanens trinmodel for overvågning og handlinger i forhold til sprøjtemidler. | Løbende |
Olietanke | Information til ejerne af olietanke ved Ole Jensensvej 3 og 5 samt Tingvej 37 i forhold til risiko for forurening af vandværksboringerne ved uheld ved tankene. | 31.12.21 |
Nitrat | Overvåge udviklingen af sulfat og nitrat i forbindelse med boringskontrollerne. Øge omfanget at analyser, hvis sulfat indholdet stiger markant eller der måles nitrat i råvandet. | Løbende |
| Overveje mulighederne for indsatser overfor nitrat, hvis der konstateres mere end 10 mg/l nitrat i råvandet, jf. indsatsplanens trinmodel for overvågning og handlinger i forhold til nitrat. | Senest 2 år efter 10 mg/l er målt |
En risikovurdering for forurening af grundvandsmagasinet har vist, at der er stor sårbarhed overfor pesticider inden for BNBO. Vurderingen bygger bl.a. på, at der er en stor grundvandsdannelse og nedadrette grundvandsstrømning indenfor BNBO. Da arealanvendelsen samtidig er landbrug og parcelhushaver, vurderes der behov for tiltag overfor pesticider inden for BNBO. Det anbefales derfor, at undersøge mulighederne for at indgår frivillige med lodsejer til landbrugsjord og parcelhusejerne indenfor BNBO.
Arealet af BNBO er ca. 1,7 ha, hvoraf landbrugsjord udgør ca. 0,3 ha. Der er indsats om rådighedsindskrænkning på landbrugsjorden.
Endvidere vil indsatsen i forhold til pesticider være information om risikoen ved anvendelse af pesticider, samt overvågning ved de almindelige boringskontroller.
I forhold til nitrat, er der ikke noget aktuelt behov for at lave en indsats, med henblik på at mindske nitratudvaskningen til grundvandet. Indsatsen er således overvågning af udviklingen af sulfat og nitrat ved de almindelige boringskontroller.
Der findes nogen BNBO kildepladssårbarhed over for miljøfremmede stoffer, og da der ved Ole Jensensvej 3 og 5 samt Tingvej 37 er olietanke indenfor en afstand på mindre end 50 m fra vandværkets boringer er der en risiko for at en evt. forureningsfane vil kunne nå frem til boringerne. Vandværket anbefales derfor at informere ejerne mht. at vandværket skal alarmeres såfremt der sker uheld ved olietankene.
For at sikre forsyningssikkerheden anbefales det, at der etableres en nødforbindelsen mellem Mogenstrup og Sevel Vandværk.
Endvidere vil Holstebro Kommune gøre Beredskabet opmærksom på boringernes placering og BNBO’ets udbredelse, således at dette indgår i det fremtidige beredskab ved eventuelle uheld på/ved veje. Endelig vil Holstebro Kommune gøre Kloakforsyningen opmærksom på BNBO’ets placering, og alt efter kloaknettets alder og tilstand, anmodes Kloakforsyningen om at sætte videoinspektion og overvejelser om renovering af kloaknettet højt på prioriteringslisten.