Frøjk Vandværk tilhører Vestforsyning Vand. Vandværket har tilladelse til at indvinde 1.800.000 m3 vand i året. I 2019 blev der indvundet 1.095.113 m3. I løbet af de sidste 10 år har indvindingen ligget på omkring 1.500.000 m3, men er de sidste år faldet til ca. 1.100.000 m3.
Indvindingsoplandet strækker sig ca. 6,5 km nordøst for Frøjk Vandværk og ca. 800 m sydvest for vandværket. Der er udpeget to indsatsområder nordøst for vandværket som følge af statens grundvandskortlægning. Magasinet er i dette område kortlagt til nogen eller stor sårbarhed, mens magasinet i den øvrige del af indvindingsoplandet er kortlagt til lille sårbarhed.
Holstebro Kommune har fået beregnet et fælles BNBO til boringerne. BNBO er det opland, hvor vandet har en strømningstid på højst et år hen til boringerne. BNBO ved Frøjk Vandværk er beregnet vha. en grundvandsmodel.
Se kortet i fuld størrelse
Vestforsyningens indsats ved Frøjk er sammenfattet i nedenstående tabel.
| | |
|---|
| Emner | Vandværkets indsats | Tidsfrist |
| Sprøjtemidler | Information til haveejere indenfor indvindingsoplandet om risiko ved anvendelse af sprøjtemidler. Særlig vigtigt i nærområdet til vandværket og i indsatsområderne. | 31.12.21 |
| Overvåge sprøjtemidlerne i forbindelse med boringskontrollerne. Genanalysere boringer ved eventuelle fremtidige fund af sprøjtemidler. Overveje boringernes fremtidige anvendelse ved gentagne fund af sprøjtemidler over 0,05 µg/l og find alternative indvindingsmuligheder ved gentagne fund over grænseværdien på 0,10 µg/l, jf. indsatsplanens trinmodel for overvågning og handlinger i forhold til sprøjtemidler. | Løbende |
| Nitrat | Overvåge udviklingen af sulfat og nitrat i forbindelse med boringskontrollerne. Øge omfanget at analyser, hvis sulfat indholdet stiger markant eller der måles nitrat i råvandet. | Løbende |
| Overveje mulighederne for indsats overfor nitrat, hvis der konstateres mere end 10 mg/l nitrat i råvandet, jf. indsatsplanens trinmodel for overvågning og handlinger i forhold til nitrat. | Senest 2 år efter 10 mg/l er målt |
| Afklare om der skal etableres overvågning af udviklingen i nitratindhold (enten fra ny eller eksisterende boring) i indvindingsoplandet, fx i indsatsområdet. | 31.12.21 |
| Etablere overvågning, hvis afklaringen viser, at det er nødvendigt. Overvågningeboringen skal være filtersat i toppen af det magasin, hvorfra der indvindes. Boringen skal analyseres for sulfat og nitrat hver andet eller hvert fjerde år, afhængigt at koncentrationerne. | 31.12.23 |
I forhold til indsats overfor pesticider er der tale om information om risikoen ved anvendelse af pesticider samt overvågning ved de almindelige boringskontroller.
I forbindelse med risikovurderingen for forurening af grundvandsmagasinet inden BNBO er der anbefalet tiltag overfor inaktive boringer inden for BNBO, der kan udgøre en kortslutning mellem terræn og grundvandsmagasin. Boringerne DGU nr. 64.1746, 64.1747 og 64.1748 er placeret ved en tidligere losseplads umiddelbart syd for kildepladsens indvindingsboringer. Der er ikke indsat i forhold til at disse skal sløjfes, men det anbefales, at det undersøges, om de stadig anvendes til overvågning, og om de evt. udgør en risiko for det primære magasin..
I forhold til nitrat er der ikke noget aktuelt behov for at lave en indsats med henblik på at mindske nitratudvaskningen til grundvandet. Indsatsen er således overvågning af udviklingen af sulfat og nitrat ved de almindelige boringskontroller. For at forbedre denne overvågning, og sikre vandværket god tid til at handle på en begyndende ændret vandkvalitet, skal vandværket undersøge mulighederne for at overvåge vandkvaliteten ude i indvindingsoplandet, gerne i eller tæt ved det udpegede indsatsområde nord for Holstebro. Den eventuelle overvågning kan være ved vandprøver fra en eksisterende boring eller fra en ny boring etableret til formålet
Der findes nogen BNBO kildepladssårbarhed over for miljøfremmede stoffer. Holstebro Kommune vil derfor gøre Kloakforsyningen opmærksom på BNBO’ets placering, og alt efter kloaknettets alder og tilstand, anmodes Kloakforsyningen om at sætte videoinspektion og overvejelser om renovering af kloaknettet højt på prioriteringslisten. Endvidere vil Holstebro Kommune gøre Beredskabet opmærksom på boringers og BNBO’s placering, så der kan tages højde for disse i tilfælde af uheld fra/ved veje.
Frøjk Vandværk indvinder vand fra 8 boringer med DGU nr. 64.435, 64.645, 64.680, 64.711, 64.795, 64.1046, 64.1655 og 64.1825. Boringerne er generelt filtersat forholdsvis dybt i intervallet mellem 61 og 99 meter under terræn. Der indvindes fra miocænt sand (Bastrup Sand). Der er 15-20 meter dæklag af reduceret ler over magasinet.
Råvandet i boringerne er for de fleste af boringerne svagt reduceret uden indhold af nitrat og med et varierende sulfatindhold. Sulfatindholdet varierer fra at være lavt til lettere forhøjet. Sulfatindholdet er generelt stabilt i boringerne, der ses dog et varierende indhold i DGU nr. 64.435 og til dels i DGU nr. 64.1046. For DGU nr. 64.680 er der en markant stigning ved seneste prøve, hvor indholdet er steget til 31 mg/l, hvor det tidligere har ligget stabilt omkring 10-12 mg/l.
Kloridindholdet er lavt omkring 30 mg/l i de fleste boringer, men i boring DGU nr. 64.645 og 64.680 ses en væsentlig stigning i seneste analyse til hhv. 66 mg/l og 52 mg/l. Der er ingen eller kun et minimalt indhold af arsen i boringerne. Der er målt aggressiv kuldioxid i seks af boringerne i koncentrationer fra 5 til 11 mg/l og et højere indhold på 35 mg/l og 42 mg/l i boring DGU nr. 64.645 og DGU Nr. 64.680. Indholdet i disse boring varierer dog i begge boringer fra stort set ingenting til de nævnte 35 og 42 mg/l. Vandværket har enkelte gange haft mindre overskridelser af indhold af aggressiv kuldioxid i rentvandet.
I nedenstående skema er opstillet de væsentligste grundvandskemiske parametre for boringerne. Seneste analyse for boring DGU nr. 64.645 er fra august 2017, mens den seneste analyse for boring DGU nr. 64.795, 64.1655 og 64.1825 er fra september 2017 og den seneste analyse for 64.435, 64.680, 64.711 og 64.1046 er fra juli 2019.
| | | | | |
|---|
| DGU nr. | Nitrat mg/l (50 mg/l) | Sulfat mg/l (250 mg/l) | Klorid mg/l (250 mg/l) | Arsen µg/l (5 µg/l) | Agg.kuldioxid mg/l (5 mg/l) |
| 64.435 | | 40 | 29 | | |
| 64.645 | | 45 | 66 | | 35 |
| 64.680 | | 31 | 52 | 0,42 | 42 |
| 64.711 | | 55 | 32 | | 10 |
| 64.795 | | 64 | 36 | 0,087 | 7 |
| 64.1046 | | 35 | 25 | | 10 |
| 64.1655 | | 14 | 24 | 0.075 | 9 |
| 64.1825 | | 27 | 25 | 0.032 | |
Udvalgte kemiske stoffer i råvandet fra boringerne. Tallet i parentes angiver grænseværdien i drikkevand.
Der er jf. miljøstyrelsens vandtypeklassificering tale om en vandtype C for alle boringerne undtagen DGU nr. 64.680 og 64.1655, der klassificeres som vandtype D, da indholdet af sulfat under 20 mg/l, hvilket klassificerer vandet som stærkt reduceret. Vandtype C er kendetegnet ved at være uden ilt og nitrat og med et moderat eller forhøjet indhold af sulfat. Der er ofte tale om grundvand ældre end 50 år, som derfor kun sjældent er forurenet. Forhøjet indhold af sulfat, dvs. mere end 50 mg/l er dog indikation på pyrtitoxidation pga. iltning af jordlagene som følge af kraftige vandspejlssænkninger eller nedsivende nitrat. Vandtype D er endnu ældre vand, der også ofte sjældent er forurenet.
Udviklingen i sulfatindhold i boringerne.
Sulfatindholdet i boringerne ved Frøjk Vandværk.
I DGU nr. 64.680 er der i 2019 konstateret et indhold af DMS på 0,024 µg/l. En omprøve et par uger senere viste dog intet fund. Dette fund tillægges nævneværdig betydning.
Der er også tidligere fundet indhold af sprøjtemidler i boring DGU nr. 64.645. I maj 2001 og september 2013 blev der hhv. registreret 0,041 µg/l og 0,01 µg/l 2,6-Dichlorbenzamid i råvandsprøver. Andre analyser har dog været uden fund, således også seneste prøve fra 31. maj 2017. Der er tale om et stof som generelt er fundet i mange vandværksboringer i hele landet og der bør være fokus på fremtidig overvågning. Kontrol af stoffet ved de almindelige boringskontroller vurderes dog indtil videre tilstrækkeligt.
Der er ikke fundet indhold af pesticider i rentvandet.
Arealanvendelsen i området nær indvindingsboringerne og vandværket udgøres af by og tættere bebyggelse. Cirka en tredjedel af indvindingsoplandet er beliggende i byområde. Nordøstligt i indvindingsoplandet er arealanvendelsen primært landbrug og landbrugsejendomme. Der er kun meget begrænset natur- og skovarealer indenfor indvindingsoplandet.
I forbindelse med beregning og optegning af BNBO er den gennemsnitlige nitratudvaskning inden for indvindingsoplandet beregnet til 32 mg NO3/l og inden for BNBO til 12 mg/l. Beregningerne er baseret på landbrugsregisterdata fra perioden 2007-2011.
Kortet viser de V1 og V2 kortlagte lokaliteter, hvor Region Midtjylland har indsats i forhold til forurening af grundvandet.
Der er registreret 49 forureningslokaliteter eller mulige forureningslokaliteter indenfor indvindingsoplandet, heraf er de 12 lokaliteter V2 kortlagte. Nærmeste V2 lokalitet er 661-00017, en tidligere losseplads, som er beliggende ca. 130 m fra DGU nr. 64.645 og er beliggende indenfor BNBO. De øvrige V2 lokaliteter er beliggende mere end 1.400 m fra kildepladsen.
