Regnvand (tagvand og andet overfladevand uden specielt forurenende stoffer) bør, hvor det er muligt, nedsives for at bidrage til grundvandsdannelsen, f.eks. via en LAR-løsning eller opsamles til vandingsformål eller lignende.
Regler for nedsivning af overfladevand fremgår af nedenstående tabel. Tabellen viser, hvordan overfaldevand fra områder med boliger og let erhverv og fra områder med øvrig erhverv kan ske, så ønsket om høj grundvandsbeskyttelse kan sikres. Således gives der størst beskyttelse i nærområderne til indvindingsboringer ved almene vandforsyninger og i sårbare områder med lille naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet.
Vand fra veje og parkeringsarealer skal nedsives via grønne arealer som grøfter og plæner, da det potentielt kan indeholde olie, tjærestoffer, PAH m.v. På grønne arealer f.eks. græs vil det øverste humuslag tjene som et effektivt filter, hvori hovedparten af forureningskomponenter i det afstrømmende overfladevand, som findes på suspenderet form, bliver fanget. Ligeledes vil der kunne ske nedbrydning af forureningskomponenter i det iltede muldlag. Hvor der er behov for yderligere rensning, kan filtermuld, geotekstil eller lignende benyttes for at tilbageholde forurenende stoffer. Ved nedsivning af vejvand bør der være opmærksomhed på udvaskning af vejsalt.
Inden for 25 m omkring indvindingsboringer til almene vandværker må der ikke etableres kontrolleret nedsivning af overfladevand.
Inden for matrikler, der er V1 eller V2 kortlagte, må der som udgangspunkt ikke ske nedsivning af overfladevand. På ikke-forureningskortlagte arealer og arealer udgået af kortlægning kan der være en risiko for, at der ligger forurening, der ikke er opdaget. Holstebro Kommune ønsker ud fra forsigtighedsprincippet – og altid efter en konkret vurdering – at der ved disse arealer, indenfor OSD og indvindingsoplande udenfor OSD, kan stilles krav om ingen nedsivning af overfladevand, for at sikre mod risikoen for udvaskning af forurenende stoffer til grundvandet.
Der er områder, hvor kommunen ikke ønsker ukontrolleret nedsivning. Inden for nitratfølsomt indvindingsopland (NFI) og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) skal alle parkeringsarealer og kørearealer samt områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier, være befæstet med tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Ved kontrolleret afledning forstås, at der med en tilladelse stilles konkrete vilkår til, hvorledes overfladevandet håndteres og afledes.
25 m beskyttelseszone (indvindingsboringer til almene vandforsyninger) | BNBO og 300 m zone fra alm. Vandforsynings boringer | NFI Grundvandsdannende oplande | OSD og Indvindingsoplande til alm. vandforsyninger | Områder uden for OSD og indvindingsoplande til alm. Vandforsyninger | V1 og V2 kortlagte arealer* | |
Overfladevand fra boliger og let erhverv | ||||||
Tagvand | - | 2,3 | 1,2,3 | 1,2,3 | 1,2,3 | - |
Parkeringsarealer | - | 2,3 | 2,3 | 2,3 | 1,2,3 | - |
Veje | - | 3 | 2,3 | 2,3 | 2,3 | - |
Overfladevand fra erhverv | ||||||
Tagvand | - | 2.3 | 2.3 | 1,2,3 | 1,2,3 | - |
Parkeringsarealer | - | - | 2.3 | 2.3 | 2.3 | - |
Veje | - | - | 2.3 | 2.3 | 2.3 | |
* | Efter en konkret vurdering kan krav om ingen nedsivning af overfladevand også gælde på ikke-kortlagte arealer og arealer udgået af kortlægning, hvis der kan være risko for ikke opdaget forurening. | |||||
1) | Underjordisk; f.eks. Faskiner | |||||
2) | Nedsivning fra overflade; f.eks. regnbede, græsarealer, lavninger, sivesø, permeable belægninger | |||||
3) | Transportveje; f.eks. grøfter og render, der er beklædt med vegetation, så der sker en filtrering |