Nissum Fjord

Vandindvinding af de otte vandværker, der er indenfor kortlægningsområdet, er de 5 beliggende i Holstebro Kommune: Thorsminde, Fjand, Sdr. Nissum, Husby Vest og Vemb. Vemb Vandværk er det største med en tilladt årlig indvinding på 250.000 m³ og en årlig indvinding på omkring 200.000 m³. Husby Vest har en tilladt årlig indvinding på 130.000 m³, mens de tre øvrige vandværker har en tilladt årlig indvinding under 100.000 m³.

d over indvinding af grundvand til almene vandforsyninger, er der i området indvinding af vand til erhvervs- og institutionsformål, markvanding, gartneri og havevanding. Navnlig indenfor indvindingsoplandene til Vemb, Sdr. Nissum og til dels Husby Vest Vandværker er der en del øvrige indvindinger.   For yderligere detaljer om indvindingsstrukturen henvises til Holstebro Kommunes vandforsyningsplan.

Grundvandets strømningsretning

Grundvandsudstrømning til vandløb og søer har sammen med de topografiske forhold betydning for trykniveauet i grundvandet og dermed grundvandets strømningsretning.   Der er i kortlægningsområdet opstillet tre grundvandsmodeller. En AEM model for det øvre miocæne magasin og en AEM model for det nedre miocæne magasin og en Modflow model fra terræn og ned til det øvre miocæne magasin. På nedenstående figur ses modellernes simulerede grundvandspotentiale i øvre og nedre miocæne magasin.

Indvindingsoplande

Ved hjælp af de opstillede grundvandsmodeller er der beregnet 200 års indvindingsoplande for de enkelte vandværker. For Vemb Vandværk og vandværkerne i Lemvig Kommune er indvindingsoplandet beregnet med en modflow model, og der er her beregnet et grundvandsdannende opland. For de øvrige vandværker i den del af kortlægningsområdet, der er beliggende i Holstebro Kommune, er indvindingsoplandene beregnet med en AEM model, og der er her ikke foretaget en beregning af hvor der sker grundvandsdannelse, men foretaget en vurdering af denne.   For Thorsminde og Fjand Vandværker er det vurderet, at der ikke sker grundvandsdannelse til vandværkernes boringer indenfor 200 års indvindingsoplandet, mens der for Husby Vest og Sdr. Nissum sker grundvandsdannelse til vandværkernes boringer indenfor hele indvindingsoplandet. For Vemb Vandværk sker hovedparten af grundvandsdannelsen til boringerne udenfor 200 års indvindingsoplandet, men der sker dog også grundvandsdannelse indenfor oplandet.

Landskab og jordarter

Den del af kortlægningsområdet, der er beliggende i Holstebro Kommune, består af et forholdsvis fladt og lavtliggende terræn. De terrænnære aflejringer består overvejende af både smeltevandsaflejringer, senglacialt ferskvandssand, flyvesandsaflejringer og postglaciale ferskvands- og saltvandsaflejringer.

Kortlægningsområdets nuværende landskab er dannet i næstsidste istid, Saale, i Eem Mellemistid samt i den sidste istid, Weichsel. Indenfor oplandet til Vemb Vandværker, består landskabet primært af hedeslette. Indenfor indvindingsoplandene til Thorsminde Vandværk og Fjand Vandværk findes marint forland og klitlandskab, mens der i indvindingsoplandet til Fjand Vandværk desuden findes morænelandskab dannet under Saale Istid, med overvejende sandbund, samt et mindre område med marsk. Indvindingsoplandet til Sdr. Nissum Vandværk udgøres udelukkende af sandbundsdomineret morænelandskab dannet under Saale Istid. Samme landskabstype findes ligeledes indenfor indvindingsoplandet til Husby Vest Vandværk, hvor der endvidere også er marskområder samt områder med klitlandskab.

De terrænnære jordarter (GEUS):

Grundvandsmagasiner

I kortlægningsområdet findes både kvartære sandmagasiner og prækvartære sandmagasiner fra Miocæn. Der er opstillet to hydrostratigrafiske modeller i kortlægningsområdet, hvor der for området ved Vemb Vandværk er tolket flere sandlag og lerlag, mens der i området ved Nissum Fjord og de øvrige vandværker i Holstebro Kommune er tolket en mere enkel stratigrafi med kun tre sandlag og tre lerlag. Det øvre miocæne magasin er i begge modeller det primære grundvandsmagasin i størstedelen af kortlægningsområdet. De fleste kortlagte vandværker, med undtagelse af Fjand, indvinder fra dette magasin. Ved Vemb Vandværk er der to boringer filtersat i henholdsvis et dybtliggende kvartært sandlag og det øvre miocæne magasin. Der er dog hydraulisk kontakt mellem de to magasiner, som kan opfattes som et sammenhængende magasin her. Det øvre miocæne magasin er generelt ret tykt, ofte mere end 40 m, men kan indeholde lag af glimmerler af varierende tykkelse og udbredelse, ligesom kornstørrelsen kan variere noget. Typisk ses de grove kvartssandslag øverst i magasinet, men er dog ikke begrænset hertil. Fjand Vandværk indvinder fra et dybereliggende miocænt magasin, som formentligt kan henføres til Bastrup Formationen.

Udbredelse af øvre miocæne magasin:

Dæklag

Den naturlige beskyttelse af grundvandet består af de lerdæklag, der er over magasinet og igennem hvilke det nedsivende vand skal strømme, førend det når magasinet. Lerlagene udgøres af mindre forekomster af miocænt ler, samt væsentlige lag af kvartært moræne- og smeltevandsler. I forhold til lerlagenes beskyttende evne, er det afgørende om lagene er vandmættede.

På figuren ses den akkumulerede mættede lertykkelse over det øvre miocæne sand. Der generelt en markant tykkelse af lerdæklagene over det meste af magasinets udbredelse. Den samlede tykkelse af lerdæklagene varierer dog noget, og der ses enkelte mindre områder med tyndt eller intet dæklag. Sådanne huller i dæklaget ses f.eks. nordøst for Bækmarkbro samt ved Sdr. Nissum. Dæklagstykkelsen over det nedre miocæne magasin er meget stor, typisk mere end 50 m glimmerler, og magasinet må betragtes som yderst godt beskyttet mod nedsivende forurening.

Tykkelsen af lerdæklag over øvre miocæne sand:.

Nitrat

Nitrat er væsentlig i forhold til at vurdere grundvandskvaliteten og grundvandsmagasinets sårbarhed. Grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l. Hvis grundvandet er sårbart overfor nitrat, kan det betyde, at det også kan være sårbart overfor andre stoffer som f.eks. miljøfremmede stoffer.

Nitrat stammer fra gødningen, som spredes på landbrugsarealerne, men der vil også under naturarealer ske en udvaskning af nitrat i forbindelse med nedbrydningen og omsætningen af det organiske stof i jordbunden. Udvaskningen under naturarealer er dog betydeligt mindre end under landbrugsarealer.

Hvorvidt den nedsivende nitrat når grundvandsmagasinet, afhænger af jordens evne til at nedbryde og omsætte nitraten. Såfremt jordlagene har tilstrækkelig med reduktionskapacitet, i form af bl.a. mineralet pyrit, vil nitraten blive nedbrudt længe før, det når grundvandsmagasinet.

Der er analyseret for nitrat i 63 filtre i kortlægningsområdet. Det højeste fund er på 84,4 mg/l, mens middelværdien inklusiv analyser uden fund er på 4 mg/l. Der er i den seneste analyse fundet nitrat (> 1 mg/l) i 38 filtre, mens der ikke er fundet nitrat eller kun i et meget lavt indhold i 14 filtre. Der er således fundet nitrat i mere end 2 tredjedele af de undersøgte filtre. De fleste fund af nitrat har et indhold under 25 mg/l. Kun 1 boring indeholder mere end 50 mg/l.

I området omkring Thorsminde, Fjand, Husby Vest og Sdr. Nissum Vandværker er der nitratfund i alle tre grundvandsmagasiner; det kvartære, det øvre miocæne og det nedre miocæne, dog ikke i vandværksboringerne. De konstaterede nitratindhold ligger på 1-10 mg/l i 5 boringer og i en enkelt boring i det øvre miocæne sandmagasin ligger nitratindholdet på 10-25 mg/l. I området omkring Vemb Vandværk er der ingen nitratfund i det øvre miocæne sandmagasin eller i det dybtliggende kvartære og dybtliggende miocæne sandmagasin.

Nitratfund sammenholdt med dybden af indtaget har vist at nitratindhold kun ses terrænnært i hhv. kvartært og øvre miocænt sand.

Sulfat

Sulfatindholdet er en vigtig parameter til vurdering af et magasins sårbarhed i forhold til især nitrat. For sulfat er det typisk 20 mg/l, der anvendes som baggrundsniveau. Et forhøjet sulfatindhold, dvs. mere end 50 mg/l kan stamme fra oxidation af pyrit med ilt eller nitrat fra det vand, der nedsiver til magasinet.

I området omkring Torsminde, Fjand, Sdr. Nissum og Husby Vest Vandværker, ses et moderat indhold af sulfat (>20 mg/l) i 6 boringer; kun i en boring er indholdet over 50 mg/l. I disse boringer er der tegn på overfladepåvirkning. I det nedre miocæne sandmagasin er sulfatindholdet <20 mg/l i alle boringer. Ved Vemb Vandværk er sulfatindholdet <20 mg/l. Det højeste målte sulfatindhold på 100 mg/l ses i boring DGU nr. 63.670, der er filtersat i det øvre miocæne sandmagasin. Boringen er i dag sløjfet, men var tidligere indvindingsboring ved Vemb Vandværk.

Klorid

Trods den kystnære beliggenhed er kloridindholdet generelt fundet i forholdsvis moderate koncentrationer. I det øvre miocæne sandmagasin ligger kloridindholdet på 27-69 mg/l, og er dermed lettere forhøjet i nogle boringer. Husby Vest Vandværk indvinder fra 80-86 m u.t. fra den nedre del af det øvre miocæne sandmagasin, og i dette niveau er kloridindholdet på ca. 40 mg/l. Sdr. Nissum Vandværk indvinder fra 35-52 m u.t. fra den centrale del af det øvre miocæne sandmagasin, og indholdet af klorid ligger på 27-37 mg/l. Thorsminde Vandværk indvinder fra 38-58 m u.t. fra den centrale del af det øvre miocæne sandmagasin, og indholdet af klorid ligger på 54-62 mg/l. Niveauet er let forhøjet og skyldes formentlig påvirkning fra residualt vand fra gamle marine aflejringer, men der kan også være tale om en mindre påvirkning fra fjorden. I det kvartære sandmagasin ligger kloridindholdet på ca. 30 mg/l, hvilket er på niveau med baggrundsværdien. Grænseværdien for klorid i drikkevand er 250 mg/l.

Sprøjtemidler

Sprøjtemidler bruges både på marker, i haver, langs veje og jernbaner, i plantager og på gårdspladser. Desværre finder man dem også i grundvandet. Flere sprøjtemidler er blevet forbudt på grund af risikoen for forurening af grundvandet. Grænseværdien for sprøjtemidler i drikkevand er 0,1 µg/l, og hvis der forekommer flere forskellige stoffer på samme tid, må den samlede koncentration ikke overstige 0,5 µg/l.

Der er fundet sprøjtemidler i grundvandet i området omkring Vemb Vandværk . Der er 21 historiske fund, som fordeler sig på de to boringer DGU nr. 63.670 og 63.671, som begge er filtersat i det øvre miocæne sandmagasin. Ved seneste analyse fra 2010, er der påvist fund af sprøjtemidler over detektionsgrænsen i begge boringer. De to boringer tilhører Vemb Vandværk. Den ene boring, DGU nr. 63.670, blev sløjfet i 2005, og den anden boring, DGU nr. 63.671, fungerer som reserveboring ved Vemb Vandværk. Der er ikke målt indhold af sprøjtemidler over detektionsgrænsen i andre boringer indenfor området, og det kan derfor ikke afgøres med sikkerhed, om det er en magasinforurening, eller der er tale om, at indholdet af sprøjtemidler i de to boringer ved Vemb Vandværk skyldes boringsbetingede forhold.

I området omkring Torsminde, Fjand, Sdr. Nissum og Husby Vest Vandværker er 11 boringer analyseret for sprøjtemidler. Boringerne omfatter alle indvindingsboringer tilknyttet de almene vandværker på nær boring DGU nr. 72.749, filter 2 og 72.749, filter 3, der tilhører Husby Vest Vandværk. Ved seneste analyse, er der ikke påvist fund af pesticider. I området omkring Torsminde, Fjand, Sdr. Nissum og Husby Vest Vandværker er der således ikke fundet sprøjtemidler i form af pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider.

Sårbarhed overfor nitrat

Grundvandsmagasinernes sårbarhed er vurderet i forhold til nitrat. Der er taget udgangspunkt i det øverste primære grundvandsmagasin, hvorfra hovedparten af drikkevandet indvindes. I kortlægningsområdet består det øverste primære grundvandsmagasin af forskellige magasiner i forskellige dele af kortlægningsområdet. Det primære magasin i OSD er defineret som det magasin, hvor fremtidens drikkevandsressource findes. I indvindingsoplandene uden for OSD er det primære magasin defineret som det magasin, der indvindes fra.

Fjand Vandværk indvinder fra det nedre miocæne magasin. Vemb Vandværk indvinder fra det kvartære magasin (der er i hydraulisk kontakt med det øvre miocæne magasin), mens de øvrige vandværker indvinder fra det øvre miocæne magasin.

Vurderingen af sårbarheden bygger på zoneringsvejledningens principper for fastlæggelse af nitratsårbarhed, der bl.a. bygger på dæklagsegenskaberne (lertykkelser) og vandkvaliteten. Nitratsårbarheden er således primært vurderet ud fra tykkelsen af de akkumulerede, reducerede (det vil sige vandmættede) lerdæklag over det primære grundvandsmagasin. Under de nuværende forhold er magasinerne reducerede og har resterende kapacitet til at nedbryde nitrat.

Der er generelt tykt reduceret dæklag af ler over magasinet, hvorfor hovedparten af magasinerne indenfor  kortlægningsområdet, dvs. i indvindingsoplandene, er kortlagt til lille sårbarhed. Kun ved Sdr. Nissum og i mindre omfang ved Husby Vest er der kortlagt stor sårbarhed.

Sårbarhedszonering: 

Nitratfølsomme Indvindingsområder

Afgrænsningen af nitratfølsomme indvindingsområder tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens zoneringsvejledning og Naturstyrelsens notat om sårbarhedsvurdering og udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder. Nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses, hvor grundvandmagasinet har stor nitratsårbarhed, og hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet. Hvor grundvandsmagasinet har nogen nitratsårbarhed, og der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, afgrænses som udgangspunkt nitratfølsomme indvindingsområder, men der foretages dog en konkret vurdering af behovet for afgrænsning. Der afgrænses ikke nitratfølsomme indvindingsområder, hvor grundvandsmagasinet har lille nitratsårbarhed, uanset størrelsen af grundvandsdannelsen.

Der sker ingen eller kun en begrænset grundvandsdannelse i hele indvindingsoplandet til hhv. Thorsminde og Fjand Vandværker. For de øvrige vandværker er det kun mindre områder indenfor deres indvindingsoplande, hvor der ikke sker grundvandsdannelse.

De dele af magasinerne, der har stor eller nogen nitratsårbarhed, og hvor grundvandsdannelsen er stor eller nogen, er vurderet at skulle afgrænses som nitratfølsomme indvindingsområder. Under de nuværende forhold er magasinerne reducerede og har resterende kapacitet til at nedbryde nitrat. Det vides imidlertid ikke, hvor lang tid, der er tilbage før nitratreduktionskapaciteten er opbrugt.

Nitratfølsomme indvindingsområder:

Indsatsområder

Indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses indsatsområder, hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet i forhold til nitrat. Afgrænsningen sker på baggrund af en konkret vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcerne.

Større sammenhængende områder med skov, mose, fredning og vådområde, hvorfra der som udgangspunkt kun sker en begrænset nitratudvaskning, afgrænses ikke som indsatsområder. Hvis arealanvendelsen eller forureningstruslen på disse arealer senere ændres, kan der blive behov for at justere udpegningen.

Indsatsområdet, der grænser op til Sdr Nissum by, er afgrænset indenfor den del af det nitratfølsomme indvindingsområde, hvor der ikke er fredskov. Herudover er et mindre areal med mose, der grænser op til kanten af det nitratfølsomme indvindingsområde, ikke afgrænset som indsatsområde, mens mindre, spredte søarealer er afgrænset som indsatsområde. Det vurderes, at fredskovsarealet indenfor det nitratfølsomme indvindingsområde, der er en del af Husby Plantage, er et areal med lang omdrift med en vedvarende lav udvaskning af nitrat.

Indsatsområderne indenfor indvindingsoplandet til Vemb Vandværk er afgrænset indenfor den del af det nitratfølsomme indvindingsområde, hvor der ikke er større, sammenhængende arealer med fredsskov eller beskyttede naturtyper. Det vurderes, at fredskovsarealerne indenfor det nitratfølsomme indvindingsområde, der ikke indgår i indsatsområde, er arealer med lang omdrift med en vedvarende lav udvaskning af nitrat.

Indsatsområder: