Kortlægningsområdet dækker dels et OSD, dels indvindingsoplandene til Idom Vandværk og Vind Vandværk. Sidstnævnte er beliggende i Herning Kommune. Idom Vandværk er i dag lukket, men der er stadig udpeget OSD.
Statens grundvandskortlægning er afrapporteret i ”Miljøcenter Ringkøbing, kortlægning af grundvandsressourcen ved Idom og Vind, Redegørelsesrapport, August 2010”. Nærværende beskrivelse af de geologiske, hydrologiske og grundvandskemiske forhold er et resumé af nævnte redegørelse.
I Kortlægningsområdet er der 3 almene vandværker: Idom Vandværk, Vind Vandværk og Sørvad Vandværk, og herudover er der vandværker udenfor området, som pga. strømningsforholdene, trækker vand fra kortlægningsområdet. Kun Idom Vandværk er beliggende i Holstebro Kommune. Vind og Sørvad Vandværker er beliggende i Herning Kommune. Idom Vandværk havde en indvindingstilladelse på 130.000 m3 årligt og indvandt omkring 105.000 m3 fra 2 boringer. I området ved Idom er der endvidere en række markvandingsanlæg.
Der er udarbejdet nogle overordnede potentialekort for henholdsvis ”de terrænnære magasiner”, ”de regionale magasiner” og ”de dybtliggende magasiner”. Potentialet er højst i de terrænnære magasiner og lavest i de dybtliggende magasiner. Overordnet er der således en nedadrettet gradient mellem magasinerne. Lokalt ved f.eks. vandløb vil der dog optræde opadrettede gradientforhold. Navnlig i de terrænnære magasiner, men delvis også i de regionale magasiner er potentialet styret af vandløbene i området, og der tolkes således at være en god kontakt mellem grundvand og vandløb.
Generelt er der for alle potentialekortene tale om, at der er et potentialemæssigt toppunkt i den sydlige del af området og at grundvandsstrømningen er rettet fra sydøst mod nordvest.
Kortlægningsområdet er beliggende på Skovbjerg Bakkeø, som ligger syd for Hovedopholdslinien. Skovbjerg Bakkeø repræsenterer et glacialt landskab dannet under den næstsidste istid, Saale, og består overordnet af sandede aflejringer. Nord for kortlægningsområdet ses Karup Hedeslette. I kortlægningsområdet udgøres den øverste meter af jordlagene af aflejringer bestående af smeltevandssand. Centralt i området ses forekomster af moræneler og morænesand. Fra Idom og mod sydsydøst ses, i forbindelse med Idom Å, områder med postglacialt ferskvandssand. Tilsvarende aflejringer ses i randen af området og disse kan relateres til mindre vandløb. Postglacialt flyvesand fra mindre indlandsklitter ses ligeledes spredt i området.
Der er i kortlægningsområdet både flere kvartære sandmagasiner og flere miocæne sandmagasiner. I nogle områder er magasinerne adskilt af lerlag i andre områder er der direkte hydraulisk kontakt mellem magasinerne. De væsentligste magasiner er et øvre primære magasin i kvartært sand. Idom Vandværk indvinder fra dette lag. Herunder følgende det mellemste primære magasin, som både kan være kvartært og miocænt sand. Endelig er der et dybt primært magasin i miocæn sand fra Bastrup. De kvartære magasiner er primært beliggende i den nordlige del af kortlægningsområdet, mens de miocæne magasiner har deres udbredelse i den centrale og sydlige del af området. Nedenstående figur viser tykkelsen af “Magasin 4”, der er det øvre primære magasin, “Magasin 6” og “10”, det er de mellemste magasin og “Magasin 12”, der er det dybeste magasin. Idom Vandværk indvinder fra “Magasin 4”. Det skal bemærkes at tykkelsen af “Magasin 4” ikke alle steder tilsvarer tykkelsen af grundvandsmagasinet på figuren, idet der ikke er taget højde for at vandspejlet i dele af kortlægningsområdet er beliggende nede i selve magasinet. Dette gælder navnlig den centrale og sydlige del af kortlægningsområdet, hvor laget mange steder når helt til terræn og hvor vandspejlet er beliggende et stykke nede i laget.
Den naturlige beskyttelse af grundvandet består af de dæklag, der er over magasinet og igennem hvilke det nedsivende vand strømmer, førend det når magasinet. Generelt er der kun et ringe lerdække over de kvartære magasiner i den nordlige del af området, mens der er et betydeligt lerdække over det dybeste prækvartære magasin i den sydlige del.
Nitrat er det væsentligste stof i forhold til at vurdere grundvandskvaliteten og grundvandsmagasinets sårbarhed. I mange kortlægningsområder er det indholdet af nitrat i grundvandet der er årsag til at vandkvaliteten må karakteriseres som ringe. Grænseværdien for nitrat er 50 mg/l. Nitrat stammer fra gødning som spredes på landbrugsarealerne, men der vil også under naturarealer ske en udvaskning af nitrat i forbindelse med nedbrydningen og omsætningen af det organiske stof i jordbunden. Udvaskningen under naturarealer er dog betydeligt mindre end under landbrugsarealer. Hvorvidt den nedsivende nitrat når grundvandsmagasinet afhænger af jordens evne til at nedbryde og omsætte nitraten. Såfremt jordlagene har tilstrækkelig med reduktionskapacitet i form af bl.a. pyrit vil nitraten blive nedbrudt længe før det når grundvandsmagasinet. Det skal dog understreges at processerne kun sker under reducerede forhold, dvs. typisk i de vandmættede dele af jordlagene og/eller de øvre dele af grundvandsmagasinet. Er der målt nitrat i grundvandet kan grundvandsmagasinet karakteriseres som sårbart overfor påvirkninger fra overfladen, herunder også andre stoffer som f.eks. miljøfremmede stoffer. Der er nitrat i hovedparten af alle de boringer, der er filtersat i de terrænnære magasiner, dog ikke Idom Vandværks boringer og i nogle af de boringer der er filtersat i øverste prækvartære magasiner. Nitraten er generelt trængt minimum 40 m ned i lagserien. Der er ikke fundet nitrat i de dybereliggende prækvartære magasiner.
Et sulfatindhold over 50 mg/l indikerer, at der er tilført mere sulfat til grundvandet end der naturligt er indeholdt i det nedsivende regnvand. Kilden vil ofte være pyritoxidation. Pyritoxidation finder sted, når iltet eller nitratholdigt vand passerer pyritholdige jordlag. Pyritoxidationen reducerer ilt- og nitratindholdet under dannelse af bl.a. sulfat. Et højt sulfatindhold viser derfor, at grundvandsmagasinet og/eller de overliggende jordlag er belastet med nedsivende nitrat, eller at vandspejlet, som følge af kraftigt oppumpning, ligger lavt således, at der kan trænge ilt dybt ned i jordlagene. Grænseværdien for sulfat er 250 mg/l. I området indeholder alle boringer under 50 mg/l. En del boringerne indeholder under 20 mg/l. Ved at sammenholde nitrat og sulfatindholdet i den enkelte boringer viser det sig at sulfatindholdet i kortlægningsområdet er lavt selvom der er nitrat tilstede. Dette indikerer, at den nitratreduktion der sker i området, primært sker vha. jernoxider og organisk stof og ikke ved pyritoxidation. Generelt må nitratreduktionskapaciteten i området vurderes som forholdsvis lav for så vidt angår de øverste kvartære lag. De dybereliggende prækvartære lerlag må dog antages at have en god nitratreduktionskapacitet.
Når der ikke er tilstrækkeligt med kalk i jorden til at neutralisere den syre den dannes f.eks. ved nedbrydning af organisk stof vil der optræde et indhold af aggressiv kuldioxid i vandet. Aggressiv kuldioxid er skadeligt, da det er en syre der angriber installationer på vandværket og i husholdninger, med risiko for at der kan frigives skadelige tungmetaller til drikkevandet. I forhold til drikkevandskvalitetskriteriet må der ikke være aggressiv kuldioxid i drikkevandet og grænseværdien sættes til 2 mg/l, der typisk er detektionsgrænsen. Som forventet, ud fra at der generelt er tale om blødt vand i kortlægningsområdet, er der også et indhold af aggressiv kuldioxid i grundvandet. Der er et indhold af aggressiv kuldioxid i mange boringer og også i de dybe boringer. Ved Idom Vandværks boringer er indholdet dog forholdsvis lavt, hvilket kan undre da disse boringer indvinder terrænnært og som udgangspunkt normalt ville have et højt indhold af aggressiv kuldioxid da forsuringen følger det nedsivende vand.
Umiddelbart vurderes hverken sprøjtemidler eller de miljøfremmede stoffer at udgøre et problem for vandindvindingen i området
Vurderingen af grundvandsmagasinernes nitratsårbarhed bygger på Miljøstyrelsens zoneringsvejledning. Der er ved Idom-Vind kortlægningen taget udgangspunkt i de dele af grundvandsmagasinet hvor der sker en grundvandsdannelse. I disse dele af grundvandsmagasinet vurderes nitratsårbarheden, hvor der er nitrat i grundvandet eller hvor den geologiske beskyttelse er ringe, d.v.s. hvor der er tynde eller ingen dæklag af ler over grundvandsmagasinet. Nitratsårbarheden skal vurderes i forhold til det ”primære” grundvandsmagasin, hvor indvindingen til de almene vandværker foregår og forventes at foregå fremover. Det primære grundvandsmagasin i den nordlige del af kortlægningsområdet er et kvartært sandmagasin i forholdsvis ringe dybde, svarende til lag 4 i grundvandsmodellen. I den sydlige del af området er de primære magasiner de dybtliggende prækvartære magasiner svarende til lag 10 og 12 i grundvandsmodellen. Der er i kortlægningsområdet stor variationer i det beskyttende dæklag af ler over det primære grundvandsmagasin, navnlig i den nordlige del af kortlægningsområdet. Der sker grundvandsdannelse indenfor hovedparten af kortlægningsområdet, men langs med og nær ved de vandløb der strømmer i området vil der være opadrettet gradient og ingen grundvandsdannelse. Variationen i dæklaget af ler i kombination med områderne med opadrettede gradient betyder at sårbarheden over nitrat er meget varierende i området.
De arealer, der er beliggende over grundvandsmagasiner, der er kortlagt til nogen eller stor nitratsårbarhed, skal som udgangspunkt udpeges som Nitratfølsomme Indvindingsområder. Der udpeges dog ikke Nitratfølsomme Indvindingsområder i områder med ringe eller ingen grundvandsdannelse, jf. zoneringsvejledningen. I Idom-Vind kortlægningen er der allerede taget hensyn til områder med ringe eller ingen grundvandsdannelse i forbindelse med sårbarhedsxzonering, således at områder med ringe eller ingen grundvandsdannelse er kortlagt til lille sårbarhed. Hvor der er enkeltstående ”øer” af lille sårbarhed, som er indeholdt i et større område, der er udpeget til nogen eller stor sårbarhed og dermed Nitratfølsomt Indvindingsområde, er disse ”øer” inddraget i det Nitratfølsomme Indvindingsområde. På samme måde er enkeltstående ”øer” af stor eller nogen sårbarhed i et større område af lille sårbarhed ikke udpeget som Nitratfølsomt Indvindingsområde.
Den daværende Naturstyrelse har i 2012 justeret udpegningen af Indsatsområde. Hele det Nitratfølsomme Indvindingsområde udpeges som Indsatsområde, dog undtaget større sammenhængende naturområder hvor udvaskningen af nitrat generelt er lav. Udpegningen begrundes med den store andel af landbrugsareal, hvor der er stor, eller potentielt stor, udvaskning af nitrat fra rodzonen.
Der er flere steder konstateret nitrat og stigende sulfat både i de øverste grundvandsmagasiner og enkelte steder i de primære grundvandsmagasiner. Selvom det grundvand der indvindes i dag flere steder stort set er upåvirket af arealanvendelsen, kan en indsats med hensyn til nitrat blive nødvendig, da området er så følsomt, at der over tid vil være risiko for nitratproblemer. Sammenlagt er der dermed grundlag for at udpege områderne som Indsatsområde.
