Med udgangspunkt i data fremsendt af Region Midtjylland i april 2017 er der indenfor Holstebro Kommune kendskab til i alt 495 registrerede forureningslokaliteter kortlagt på vidensniveau 1 eller 2. Der er i alt 167 forureningslokaliteter kortlagt på vidensniveau 2, dvs. hvor der er konstateret en forurening. Indenfor OSD og indvindingsoplandene er der i alt 319 registrerede forureningslokaliteter, heraf er 124 kortlagt på vidensniveau 2 – de 112 indenfor indvindingsoplandene.
Indenfor de udpegede indsatsområder er der i alt 47 registrerede forureningslokaliteter, heraf er 14 kortlagt på vidensniveau 2.
På kortet ses kun beliggenheden af forureningslokaliteter, hvor Region Midtjylland har indsats i forhold til grundvand. Det fremgår, at størstedelen af de forurenede grunde ligger i forbindelse med Holstebro, Vinderup, Ulfborg og Vemb, men der er generelt forureningslokaliteter spredt ud i hele kommunen og i alle indvindingsoplande. Alle forurenede grund kan ses på Region Midtjyllands hjemmeside.
De forurenede grunde indenfor vandværkernes indvindingsoplande er nærmere vist og gennemgået i vandværksafsnittene.